Hvad får du for dit kontingent?
Dit medlemskab hos din lokale forening og dermed Landbrug & Fødevarer har stor betydning både for dig som medlem, men også for erhvervet generelt. For ud over at medlemskabet giver dig en række fordele, betyder dit kontingent ligeledes ressourcer til på den lange bane at varetage dine og erhvervets interesser.
Af: Ulrikka Brændgaard Nissen, Landbrug & Fødevarer
Hos Landbrug & Fødevarer og i din lokale forening har dit kontingent stor betydning. Det gør det muligt for os at arbejde for dine og erhvervets muligheder og udfordringer samt arbejde for at optimere rammevilkårene for udvikling, produktion og afsætning. Vi arbejder på EU plan, på nationalt plan samt regional- og kommunalplan for at sikre de bedst mulige rammevilkår for erhvervet.
I kraft af dit kontingent får du derudover en række konkrete fordele og adgang til en bred vifte af tilbud såsom Gruppeliv, Gruppepension, Sundhedsforsikring, Indkøbsklub, Landkøb og landmand.dk.
Som medlem får du også:
- LandbrugsAvisen leveret til din bopæl.
- Favørpris på specialmagasiner; som Kvæg, Hest, Svin mv.
- På www.landmand.dk kan aktive medlemmer bruge deres medlemsnummer som bruger-id og få nyheder, faglig opdatering og adgang til værktøjer samt vejrudsigter.
- Adgang til fagligt materiale på www.landbrugsinfo.dk (gratis for aktive medlemmer).
- Mulighed for at tegne en attraktiv sundhedsforsikring, gruppelivsforsikring og pensionsordning.
- Adgang til salg på favorable vilkår.
- Adgang til en veludbygget vikarordning i tilfælde af sygdom, ferie mv.
- Adgang til tilbud hos Indkøbsklubben.
|
Se flere fordele på www.lf.dk/medlemstilbud. Eller kontakt din egen forening.