Som landmand er man afhængig af graden af nidkærhed hos embedsmænd og den politiske dagsform hos byrådspolitikerne. Og hele tiden med risiko for at blive hængt ud i pressen – med eller uden grund. Det er et vilkår i dagens Danmark, og det kan være svært for landmanden at komme til orde i processen.

Lars Mellemkjær oplevede en meget nidkær sagsbehandler hos Frederikshavn Kommunes miljøforvaltning og et splittet plan- og miljøudvalg, men heldigvis også et flertal af fornuftige politikere i byrådet. Men resultatet kunne lige så let være blevet et afslag. Det er ikke særligt betryggende for landbrugserhvervet.

Stridens kerne var et lille overdrev 250 meter fra ejendommen. Det rummer ikke i sig selv særlige naturværdier, men miljøforvaltningen mente, at det var funktionelt sammenhængende med to overdrev længere væk, hvoraf det ene er et såkaldt §7-overdrev med en bufferzone på 300 m. Når overdrevene er sammenhængende, er Mellemkjærs ejendom lige netop inden for bufferzonen, og så må der ikke ske udvidelse af produktionen.

Lars Mellemkjær og LandboNords miljørådgivning klagede til byrådet over forvaltningens udmelding og fik gennemført en besigtigelse, hvor plan- og miljøudvalgets politikere samt embedsmændene var ude på stedet. Her kunne de se, at der imellem overdrevene var omkring 80 meter eng og et vandløb.

I udvalget var der meget delte meninger, hvorefter et af medlemmerne ønskede sagen afgjort i byrådet. Her blev miljøtilladelsen besluttet med 16 stemmer mod 13 og miljøforvaltningens indstilling dermed tilsidesat.

Så vidt så godt. Men alligevel måtte Lars Mellemkjær dagen efter se sagen omtalt i avisen under overskriften "Svineri i naturen" – ganske vist uden navn, men med et stort foto af gården. Tilmed indeholdt artiklen den fejlagtige oplysning, at der var tale om en dispensation. Det er ikke en dispensation, men en regelret godkendelse.

Lars Mellemkjær kan nu se tilbage på et sagsforløb, der har taget halvandet år. Et forløb, der efter hans mening afslører en misforstået nidkærhed i miljøforvaltningen og en akademisk tilgang, der har fjernet sig for meget fra den praktiske virkelighed. Selvfølgelig skal vi passe på naturen, men der skal altså også være plads til landbrugsproduktion. I dette tilfælde er det en nidkærhed, der kunne have kostet produktionsmulighed og dermed gjort samfundet fattigere på økonomi, uden at vi var blevet rigere på natur.