Af Jens Myhren, kredsformand for LandboNord i Østvendsyssel.

I et læserbrev i Nordjyske Stiftstidende 8. juli argumenterer Laurits Krogh (SF) for, at landbruget bør være underlagt samme love som industrien. Det ville løse miljø-, dyrevelfærds- og resistensproblemerne. Nogle af påstandene har ikke hold i virkeligheden og kalder derfor på et svar.

Dit overordnede synspunkt passer ikke – landbruget er nemlig underlagt de samme krav til VVM-godkendelser som industrivirksomheder med udgangspunkt i præcis den samme EU-forordning. Faktisk er landbruget strengere reguleret end de fleste erhverv. Et eksempel: hvis en landmand ændrer produktionen i en stald, fx fra malkekøer til kvier (samme antal dyr) så kræver det en ny miljøgodkendelse, selv om miljøpåvirkningen ikke ændres eller måske endda bliver lavere. Det svarer jo til, at en skofabrik ændrer produktionen fra voksensko til børnesko.

Du skriver, at 62 pct. af danske landmænds indkomst er EU-støtte. Ja, men man kan med lige så god ret sige, at EU-støtten er en støtte til, at danske forbrugere kan købe billigere fødevarer end ellers. Som landmand ville jeg da hellere sælge mine produkter til fuld pris og slippe for al bureaukratiet med EU-støtten.

Du påstår, at landbrugets bidrag til samfundsøkonomien kun udgør 2 pct. af produktionen og 3 pct. af beskæftigelsen. Hvor har du de tal fra? Ifølge Danmarks Statistik og en analyse i Ugebrevet Mandag Morgen udgør beskæftigelsen i landbruget og følgeerhvervene som fx slagterier og mejerier 150.000 mennesker, og det endda med en overvægt til udkantsområderne. Tallet er således hele 15 pct. i Region Nordjylland. Samme analyse dokumenterer, at landbruget og fødevareindustrien står for 20 pct. af Danmarks samlede eksport til en værdi af 117 mia. kr.

Du påstår, at landbrug og regering intet foretager sig for at begrænse brugen af antibiotika til svin og dæmme op for problemet med resistente bakterier. Det er løgn, og som politiker ved du det! Svinebranchen har straks indført et totalt stop for brugen af de typer antibiotika, som skaber problemer på hospitalerne, og regeringen har indført en ”gult kort”-ordning, der skal begrænse brugen af antibiotika i det hele taget.

Endelig skriver du, at sprøjtegifte forurener drikkevandet og påvirker livet i søer og vandløb. Det skal naturligvis undgås, og det vil vi landmænd gerne bidrage til. Hver eneste kvadratmeter af vores marker er registreret i markplaner og dokumenteret i gødningsregnskaber og sprøjteplaner. Kontrollen er streng, og det er helt OK. Derimod kan jeg være yderst bekymret for, at haveejere frit kan købe og bruge sprøjtegifte, for de bruger ofte koncentrationer, der er 100 eller 1000 gange højere end med landmandens præcisionssprøjte.

Jeg anerkender, at du har din holdning til landbruget, men hold dig nu til sandheden og sig mig så: Er det ikke noget værd, at landbruget skaber job til 15 pct. af nordjyderne? At landbruget frembringer fødevarer, der er fri for salmonella og medicinrester? Og at landbruget på 20 år har halveret udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet?