Skolen på gårdbesøg eller landmanden på skolen?
- læs her om mulighederne mellem skolen og landbruget i Region Nordjylland.
Skolen på gårdbesøg
Gårdbesøg er for alle klassetrin, og kan skræddersyes i dialog mellem lærer og landmand, så gårdbesøget passer ind i klassens trinmål og læseplaner.
Emnerne kan være:
- ”Hvor kommer maden fra”
- ”Økologi”
- ”Dyrevelfærd” osv.
Gårdbesøget kvalificeres hvis klassen på forhånd har arbejdet med et eller flere emner. Transportudgifter for klassen dækker skolen selv.
Udgifter til landmanden dækker Åbent Landbrug Nordjylland.
Rør ved landbruget (RVL) (4. – 6. Klassetrin)
Flyt læringen fra klasseværelset og ud i virkeligheden! Gennem oplevelse, nysgerrighed og selvstændigt arbejde skabes de bedste rammer for elevernes forståelse af landbrugets kredsløb. RVL er et gennembearbejdet dagsforløb med faglig information til eleverne og sanseoplevelser, hvor eleverne kommer tæt på dyrene.
Læs mere om de didaktiske overvejelser, materialet og hvor du kan finde en gård nær skolen på:
www.rvl.dk
Almindeligt gårdbesøg
Med landmanden som rundviser kan eleverne få svar på alt mellem himmel og jord. Rundvisningen kan med fordel kombineres med landmanden som gæstelærer på skolen. Du kan få hjælp af en skolekontaktlandmand til at finde et landbrug (se kontaktoplysninger nederst på siden).
Landmanden som gæstelærer
Inviter en landmand som gæstelærer i klassen. Landmanden medbringer forskelligt undervisningsmateriale og dagen bliver en afveksling mellem dialog og gruppearbejde. Kan med fordel kombineres med eleverne på gårdbesøg.
Landmanden som gæstelærer i 1½ time
Mød landmanden og få en dialog om landbruget i dag. Kan med fordel kombineres med eleverne på gårdbesøg. Du kan få hjælp af en skolekontaktlandmand til at finde et landbrug (se kontaktoplysninger nederst på siden).
Udgifter til landmanden dækker Åbent Landbrug Nordjylland.
Koordinerende skolekontaktlandmand i din kommune:
Nyttige links:
Gå til Åbent Landbrugs hjemmeside
Gå til skoleportalen, Skole og Landbruget
Gå til hjemmesiden Rør ved Landbruget
|