|
Niels og Lars Pedersen, Klovborg I/S, havde besøg af kommunens miljøafdeling til en gennemgang af bedriften, der omfatter i alt 15 adresser i Øster Brønderslev, Tylstrup og Store Vildmose. Der var fire småting, som miljømedarbejderen pegede på, men ikke noget der ville medføre en kommunal miljøsag.
Så langt, så godt. Og der er i lovgivningen åbnet mulighed for, at embedsmanden kan se gennem fingre med bagateller, men det skete bare ikke. De blev nemlig indberettet til FødevareErhverv, der håndhæver krydsoverensstemmelsesbekendtgørelsen. Og kommunen havde ikke arbejdet med bagatelgrænser. De fire småforseelser blev tilsammen takseret til 11 point, der udløber et træk i EU-støtten på 5 pct. svarende til 180.000 kr.
De fire forbrydelser mod miljøet:
1. En markstak med dybstrøelse, der senere skulle bruges til flydelag på gylletanke, var ikke overdækket (blev gjort under tilsynet)
2. Ensilagerester var tabt eller skubbet uden for betonunderlaget i plansilo med risiko for nedsivning af saft (hvis hele stakken havde ligget ude på marken, ville det være lovligt)
3. Gylle var skummet over fra en fortank og løbet ud på grusbelægningen, anslået 100 liter (ikke mere, end køerne efterlader når de går ind og ud af stalden) |
 Lars Pedersen ved risten over fortanken, hvor noget gylleskum var løbet ud. Nu har han bygget en kantmur omkring for at være på den sikre side. |
4. Ved afbrænding af affaldstræ havde der været iblandet plasticrester
LandboNord og I/S Klovborg har klaget over afgørelsen til Direktoratet for Fødevareerhverv, men uden resultat. Jurist Hans Ole Kristensen, Nordjysk Landbrug, betegner afgørelsen som urimelig og en hån mod retssikkerheden. Når man tænker på, hvilke bøder, forseelserne kunne have udløst fra en domstol, så er 180.000 kr. i straf til Niels og Lars Pedersen helt ude af proportioner.