Log på Forside
Skriv til formanden

Skriv gerne til LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling, på e-mail:

 formanden@landbonord.dk
Læs vores blad

Gå til arkivet
Profilbrochure
Vejen til en effektiv turnaround 



Den økonomiske krise er fortsat en kæmpe udfordring i landbruget. Og for en del landmænd er der behov for at gå nye veje for at genvinde konkurrenceevnen og sikre virksomhedens levedygtighed og landmandens handlefrihed.

I en ny bog fra Landbrugsforlaget ”Turnaround i landbruget – en ny vej” beskrives, hvordan virksomhedens konkurrenceevne kan genskabes via en veltilrettelagt og gennemført turnaround. Det er den første bog, der behandler turnaround med de særlige forhold, der gælder for en landbrugsvirksomhed. Målgruppen er landmænd og landbrugets rådgivere, pengeinstitutter, revisorer og advokater.

Turnaround er en velkendt metode til at genskabe en virksomheds konkurrenceevne. Vi behandler begrebet med en skarp landbrugsvinkel og beskriver hvordan metoden kan gennemføres i praksis, fortæller Niels Bruun Rudolph, der har skrevet bogen sammen med Gunnar Nielsen.

Begge forfattere har lang erfaring med rådgivning om virksomhedsledelse i landbruget og andre brancher.

Specielt for landbruget, i forhold til andre virksomheder, er den tætte sammenhæng mellem familieliv og virksomhed. Det er et ejerledet erhverv med en stor kapitalbinding. Det skal man være opmærksom på og agere ud fra, når man laver en turnaround, siger Niels Bruun Rudolph.

For at gøre bogen praksisnær inddrages en række af de faglige værktøjer til bedrifts- og virksomhedsledelse, som landmændene allerede benytter. Mange af dem kan bruges som værdifulde redskaber i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af processen. Men bogen ”Turnaround i landbruget” viser også en ny vej til en forbedret indtjening. En vej, hvor det ejerledede landbrug omstiller sig fra landbrugs-bedrift til landbrugsvirksomhed.

”Turnaround i landbruget – en ny vej” kan købes direkte hos Landbrugsforlaget www.landbrugsforlaget.dk

Tilbage
LandboNord - Erhvervsparken 1 - 9700 Brønderslev - Tlf: 96242424 - Email:   - Vejviser - Åbningstider
Medarbejdersøgning
Personlig udvikling

Coaching med faglig vinkel.
Har du spørgsmål du mangler svar på?

Læs mere



 

Kontakt

Her finder du navne og kontaktoplysninger for medarbejdere i LandboNord.
Gå til medarbejderliste