Log på Forside
Skriv til formanden

Skriv gerne til LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling, på e-mail:

 formanden@landbonord.dk
Læs vores blad

Gå til arkivet
Profilbrochure
Årsmøde i LandboNord KvægRådgivning 



"Du er vel verdensmester i et eller andet?” sådan lød spørgsmålet til de 3 mælkeproducenter, da de blev spurgt, om de ville komme og holde indlæg på årets største møde, hvor over 300 mælkeproducenter forventes at deltage. Beskedne - som kun landmænd kan være - var det svært at få dem til at indrømme, at de var verdensmestre i noget som helst. Så de blev bedt om at fortælle, hvordan de driver deres landbrug og ud fra hvilken filosofi.

Mestermøde i Mælkeproduktion – VM i DB & Ko

Dagens tema, som har inspiration fra sportens verden tager dog afsæt i de områder, hvor der skabes økonomisk størst afkast, og hvor der både kan vindes og tabes. De faglige indlæg er seriøse, teoretiske og praktiske og suppleres af sjove indslag og musik, som nok skal få den nedrykningstruede danske mælkeproduktion længere på banen, ud og angribe årets udfordringer. Årsmødet er kendt for at give ny motivation og inspiration til at træne videre, så de danske mælkeproducenter fortsat er verdensmestre!

Mælkeproducenter fra hele Jylland, deres ægtefæller og ansatte er til årsmødet flankeret af landbrugets følgeerhverv, herunder landbrugets kreditgivere, foderstofindustrien, landbrugsskoler m.fl. 

På mødet aflægges beretning om det faglige og politiske arbejde i mælkeproduktionen ved formand for LandboNords Kvægudvalg, gårdejer Ole Larsen, Fjerritslev. Herefter vil chefrådgiver Anne-Mette Søndergaard fortælle om KvægRådgivningens arbejde samt de forandringer og tiltag, der skal ske for at forbedre økonomien i mælkeproduktion.

Indlæggenes titler: Kasse-Mesteren, VM i både DB & Bundlinje, Sønderjysk Mester i mælk til kalve, Den Grønne Mester, Rødt kort & Straffespark og 7-kamp i praktiske løsninger, bliver kun afbrudt af en halvleg, hvor der serveres pausete og fadøl, så dagen bliver holdt i den rette kampånd!

Silkeborgs superliga-træner Troels Bech slutter dagen af med et humørfyldt indlæg om at holde energien og motivationen, når man træner og træner, og alle kampe alligevel ikke vindes.

Af hensyn til bespisning er der tilmelding på tlf. 9624 2534 senest mandag den 23. januar 2012.

Brønderslev den 19. januar 2012
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Chefrådgiver Anne-Mette Søndergaard
Tlf. 9624 2556, mobil 2149 2615,
AMS@landbonord.dk

Publiceringsdato: 20-01-2012
Tilbage
LandboNord - Erhvervsparken 1 - 9700 Brønderslev - Tlf: 96242424 - Email:   - Vejviser - Åbningstider
Medarbejdersøgning
Personlig udvikling

Coaching med faglig vinkel.
Har du spørgsmål du mangler svar på?

Læs mere



 

Kontakt

Her finder du navne og kontaktoplysninger for medarbejdere i LandboNord.
Gå til medarbejderliste