
Beskæftigelse og vækst er to gennemgående temaer i den aktuelle valgkamp. Og der er mange bud på, hvordan det skal ske. Håndværkerfradrag, fremrykkede investeringer og halvering af selskabsskatten for blot at nævne nogle få. Nordjysk kvægbrug peger på en enkel og effektiv løsning, hvis politikerne har modet og viljen:
Næsten alle de ca. 700 kvægbønder, vi har som kunder, kunne med fordel ansætte en eller to medarbejdere yderligere og få mere ud af deres bedrift. Det kræver blot to ting: At der løsnes op for regeltyranniet og kreditklemmen og at landmanden igen føler sig ønsket af samfundet,” siger Ole Larsen, Fjerritslev, der er formand for LandboNords kvægudvalg, og fortsætter:
Der er masser af arbejde, der ikke bliver udført. Og der er masser af produktionspotentiale, der ikke bliver udnyttet, fordi landmændene oplever en strid modvind fra myndigheder, banker og medier. De fleste vil gerne noget mere, men i det klima mister landmanden let troen på fremtiden.”
Helt konkret foreslår kvægudvalget:
- At rationalisere kontrolarbejdet. En økolog får fx otte kontrolbesøg i løbet af et år. Forskellige kontrollanter, der skal kontrollere forskellige ting, men landmanden bruger en halv arbejdsdag hver gang. Kontrollerne kunne koordineres og samles på nogle få besøg, hvilket ville reducere omkostningen både for landmanden og det offentlige.
- At gøre det lettere for dem, der vil ind i erhvervet, og i det hele taget gøre det lettere at få finansieret selvstændig virksomhed. Det ville virke bedre, end endnu en bankpakke.
- At forbedre den kommunale service til landmænd med kortere sagsbehandlingstider og bedre oprensning af vandløb.
Frem for alt vil det gavne vækst og beskæftigelse i landbruget, hvis samfundet (læs: politikere og medier) ville anerkende landbrugserhvervet for dets store bidrag til eksport og beskæftigelse samt fremskridt inden for dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og energiforsyning. Det ville give landmanden tro på fremtiden, så han tør udvikle sin virksomhed og skabe 1000 nye arbejdspladser i Nordjylland,” fastslår Ole Larsen.
For yderligere information kontakt kvægudvalgsformand Ole Larsen på tlf. 2220 3502.
Det sker allerede!
Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard, LandboNord, kender eksempler på, at landmænd har valgt det optimistiske syn på fremtiden og ansat en ekstra medarbejder.
Det gælder fx mælkeproducent Karsten Weinkouff, Uggerby.
Kontakt Karsten Weinkouff på tlf. 29 61 97 94 eller Anne-Mette Søndergaard på tlf. 2149 2615.