Log på Forside
Skriv til formanden

Skriv gerne til LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling, på e-mail:

 formanden@landbonord.dk
Læs vores blad

Gå til arkivet
Profilbrochure
Landmænd tjener på at hjælpe miljøet 


Af Jeppe Wojcik

Miljø- og klimahensyn behøver ikke koste kassen for en landmand. Tværtimod.  Store vindmøller er nemlig en god handel for landmændene. Ikke bare for den enkelte lodsejer, men for hele lokalsamfundet.

Klimaforandringer og stigende priser på olie, kul og gas har skabt behovet for en energiforsyning fuldstændig fri for fossile brændsler. Danmark skal være et af de tre mest energieffektive lande i OECD - det er det ambitiøse mål for 2020, som er fastsat i den nationale handlingsplan for vedvarende energi. Den peger blandt andet på at 30 % af det danske energiforbrug i 2020 skal dækkes af vedvarende energi – herunder vindmøller.

En del af vindmøllerne kan etableres til havs, hvor der er plads nok, men hvis målet skal nås, er der også behov for at opføre vindmøller til lands. Landbrugsjord er særligt eftertragtet til vindmøller, fordi der er god afstand til naboer, de forstyrrer sjældent dyreliv, natur og infrastruktur eller bryder fredningsregler, når de opstilles der.

For eksempel har Københavns Energi netop indgået aftaler med tre landmænd i Haderslev kommune om opstilling af tre 3 MW-vindmøller på op til 150 meter på deres jord.
”Vi er rigtig glade for den positive indstilling vi er blevet mødt med hos lodsejerne. Det har for os været meget vigtigt med en konstruktiv dialog, hvilket bl.a. har resulteret i, at projektet er blevet tilpasset, så den daglige landbrugsdrift generes mindst muligt. Det er vores ønske at fortsætte dette positive samarbejde - også med fremtidige lodsejere,” siger Mette Brix Hedegaard, som er Planlægger på det omfattende vindmølleprojekt, Københavns Energi laver i samarbejde med Københavns Kommune.

Hvad kan man tjene på vindmøllerne?

De lodsejere, som er interesserede i at få en vindmølle på sin grund, kan indgå en reservationsaftale med Københavns Energi. Det udløser et engangsbeløb, også selvom projektet af den ene eller den anden grund efterfølgende ikke bliver til noget. Hvis projektet godkendes og møllen opføres, får man efterfølgende udbetalt et engangsbeløb, der dækker for brugsretten til det berørte område i op til 30 år, hvilket svarer til møllens forventede levetid.

Men det er ikke kun den enkelte landmand, som kan gøre en god forretning ud af vindmøllerne. Naboer indenfor en afstand af op til 4,5 km fra møllerne har også mulighed for at tjene på de store møllers vingesus. Man kan nemlig købe andele og få et løbende afkast, som erfaringsmæssigt er væsentligt højere, end den rente bankerne kan tilbyde.

For at opfylde målene i den nationale handlingsplan forventes det, at der på landsplan skal opføres mellem 80 og 120 vindmøller om året frem til 2020. Af disse forventer Københavns Energi i første omgang at opføre 16-18 møller svarende til sammenlagt 50 MW, og på længere sigt yderligere 20-30 møller. Det medfører nye arbejdspladser – både lokalt og nationalt. Og det medfører behov for endnu mere landbrugsjord.
Tilbage
LandboNord - Erhvervsparken 1 - 9700 Brønderslev - Tlf: 96242424 - Email:   - Vejviser - Åbningstider
Medarbejdersøgning
Personlig udvikling

Coaching med faglig vinkel.
Har du spørgsmål du mangler svar på?

Læs mere



 

Kontakt

Her finder du navne og kontaktoplysninger for medarbejdere i LandboNord.
Gå til medarbejderliste