 |
Fredag den 9. september var der vælgermøde på Landbonord. Det blev på flere måder en noget særpræget affære. For det første havde vi delt blå og rød blok op hver for sig, hvilket flere af de fremmødte politikerne fandt særpræget. Men vi fik den effekt vi havde håbet på, nemlig at politikerne var tvunget til at tale om egne målsætninger i stedet for at skyde på hinanden, hvilket vi som vælger sjældent får andet ud af end underholdning.
Mødet startede med blå blok, hvor alle partier var repræsenteret med i alt 9 politikere. Debatten blev som ventet en kamp om hvilket blåt parti, der var det bedste parti at sætte sit kryds ved. De fleste var klar til at se vandplanerne igennem for de mangfoldige fejl. Nogle ville endda have dem af bordet. |
Debatten blev lidt særpræget til sidst, da regeringspartierne efterlyste hvad landbruget ville, idet de ikke mente, det var meldt klart nok ud omkring dette. Dette til trods for at de lokale landbrugscentre, Landbrug & Fødevarer, producentforeningerne og Bæredygtigt Landbrug har holdt møder med et utal af politikere omkring problemstillingerne i Grøn Vækst, vandplanerne, konkurrenceevne og bureaukratiske systemer og ikke mindst hvilken vækst vores erhverv kan bidrage med til samfundet. Til deres forsvar kan man sige, at vi er et enormt stort erhverv, og det kan være svært at gennemskue hele området.
Rød blok var også fuldt repræsenteret med 4 politikere, og her var debatlysten også stor. Enhedslisten vil købe jorden af landmændene og derefter leje den ud til dem igen og gå over til 100% økologi. SF ønsker mere natur og økologi, de radikale ønsker mere natur og økologi, men også et konkurrencedygtigt landbrug. S vil lave en landbrugskommission, der skal lave en plan for landbruget og naturen, så der er plads til begge dele. Alle var enige om, at vi skal leve af kvalitet og ikke konkurrere på pris samt lave masser af grøn energi.
Socialdemokratiet efterlyste også en klar udmelding om hvad det er landbruget vil. Dette fik Jens Myhren fra LandboNords bestyrelse op ad stolen: ”LandboNord har været på Christiansborg flere gange, hvor vi har fortalt jer, hvad det er vi ønsker. Vi har afleveret flere bilag på det, så I ikke skulle glemme det, så jeres påstand er ikke rimelig. Desuden har vi gang på gang inviteret politikere ud for både at se og diskutere landbrug”.
For en sikkerheds skyld fremsættes de vigtigste punkter hermed endnu engang - set med LandboNords øjne:
1. Miljøtiltag skal ikke ske på dyrkningsfladen, da det samfundsøkonomisk er bedst at det gøres i vandmiljøet, for eksempel stenrev, som også vil give dyrelivet i vandmiljøet et løft. Miljøtiltag skal kunne måles, således at effekten bliver klar for enhver, og indsatsen kan målrettes til de bedste tiltag.
2. Vi skal konkurrere på lige vilkår med resten af EU og kun have skrappere lovgivning, hvis det samtidigt gør, at vi kan opnå en salgspris eller på anden måde konkurrencemæssig fordel, fordi vi i forvejen leverer varer med lille miljøbelastning og en god dyrevelfærd. Ellers vil produktionen flytte ud af landet, og det vil hverken give bedre miljø, natur, dyrevelfærd eller indtjening til Danmark.
3. Landbruget kan levere mere natur. Men i dag bliver landmanden straffet for at lave naturtiltag, således at hans gård ikke kan udvikles, hvis han laver natur i nærheden af ejendommen. Regler/love trænger derfor til at blive revurderet, således at de landbrug, der ønsker det, kan levere mere natur i tråd med samfundets ønsker. Danske særregler/fortolkninger gør det svært at drive et fornuftigt og rentabelt landbrug.
4. Landbruget skal selv blive bedre til at tage hånd om vores problemstillinger. Det er en del af omdømmekampagnes strategi. Det er vi klar over - vi arbejder med det og skal blive endnu bedre.
5. Kontrol- og myndighedsfunktionerne skal varetages koordineret og være så smidige, at de belaster og sinker erhvervslivet mindst muligt og hjælper med at få en hurtig sagsbehandling, til fordel for miljøet, arbejdspladser, dyrevelfærd, eksportindtægter og dermed danskernes velfærd.
Brønderslev, den 12. september 2011
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand Niels Vestergaard Salling, mobil 2161 8211.