Midt i den økonomiske krise har en række nordjyske landmænd vist, at det altid kan lade sig gøre at optimere bedriften – selv den mest veldrevne. Det handler om at nytænke produktionen og arbejdsgangene og om at have modet til at gøre ting anderledes, eventuelt også til at undlade at gøre ting, som man hidtil har brugt for meget tid på. Men det handler frem for alt om at gøre noget. Gøre noget ved de ting, du faktisk kan gøre noget ved.

Det er det opmuntrende resultat af kampagnen ”Din bundlinje nu”. LandboNord startede i sommeren 2010 et rådgivningstilbud omkring bundlinjetjek med udgangspunkt i analyser af den seneste årsrapport kombineret med faglig indsigt. På landsplan blev initiativet fulgt op med bundlinjematchen, hvor landmænd har konkurreret om at opnå de største forbedringer på bundlinjen.

Fra LandboNord deltog 2 bedrifter i matchen. For at sætte kulør på tiltaget, blev matchen arrangeret som et cykelløb med 3 etaper. De to deltagende bedrifter vandt hver en etapesejr, men måtte dog se en kollega sydfra snuppe den samlede sejr.

Svineproducent Frants Heltoft, Øster Brønderslev
I bundlinjematchen fik Frants og medarbejderne øjnene op for, at farestalden med de 69 stipladser pr. sektion udgjorde en flaskehals i produktionen. Derfor blev alt sat ind på at udnytte pladserne optimalt. Det vil bl.a. sige en bedre styring af polteproduktion og løbning af søerne, således at der på hvert eneste hold kommer 66 søer til faring med de sidste 3 pladser i reserve til ammesøer.

Samtidig optimerede man flowet gennem farestalden og skar ned på tomgangstiden mellem holdene med en mere præcis inseminering og hurtigere vask og tørring af stalden. Det betyder, at der nu kommer ni hold gennem farestalden mod hidtil otte, og alt i alt kan der nu produceres 3500 flere grise i de samme bygninger.

Hos slagtesvinene blev der lagt en ny udvejningsstrategi, hvor målet er, at mindst 90 pct. af grisene skal leveres med optimal vægt og kødprocent, så de opnår den højeste afregning.

Grundlæggende for, at disse ændringer kunne gennemføres, var imidlertid, at Frants Heltoft selv gennem forløbet har udviklet sig som leder og er blevet bedre til at kommunikere med sine medarbejdere. Det bekræftes af driftsleder Lars Kjærsgaard: ”Vi er blevet bedre til at tale om det, der sker, og Frants er blevet bedre til at fungere som sparringspartner for os. Jeg synes vi alle har fået bedre overblik over produktionen, og vi følger hele tiden tæt op på resultaterne og justerer, hvor det er nødvendigt.”

Fælles kaffe og snak om dagens opgaver. Fra venstre Frants Heltoft, Jeanette Torp, Peter Hansen, Andreas Christensen, Kim Bast og Lars Kjærsgaard.

Lars Kjærsgaard og Jeanette Torp i farestalden. Det gør hverdagen bedre, når der ikke dør så mange søer.

Mælkeproducent Ole Andersen, Bindslev
En ny løsdriftsstald var taget i brug i 2009, og nu handlede det om at få mælkeydelsen i vejret efter udvidelse af besætningen til 200 jerseykøer. Så Ole Andersen slog til, da han blev opfordret til at deltage i bundlinjematchen.

Bundlinjetjekket her afslørede blandt andet, at han fik for lidt ud af sin kornproduktion. Kornet blev solgt, men overskuddet forsvandt i tørring og håndtering. I stedet har han nu valgt at bruge kornet i valset form i foderblandingen, hvor det erstatter indkøbt kraftfoder, og det giver en betydelig bedre økonomi i marken. Den ny stald havde plads til oplagring af kornet, så ændringen kunne gennemføres uden investeringer. Foderblandingen blev yderligere tunet med beskyttet fedt, og det satte gang i mælkeproduktionen. Så meget, at Ole Andersen mod årets slutning måtte skrue lidt ned for foderblandingen for ikke at overskride mælkekvoten alt for meget. Nu har han købt mere kvote.

I marken er han skiftet fra fast til flydende kunstgødning og vil spare 25.000 kr. i den kommende sæson. Og et skift af forsikringsselskab gav en besparelse på 10.000 kr. Nemme og hurtige gevinster.

Et fokusområde er at nedbringe kalvedødeligheden. Det sker gennem ændrede ruti-ner og vaccinering af køerne, så kalvene får antistoffer gennem råmælken. Denne indsats vil i år resultere i flere kalve til salg.

Den vigtigste effekt af bundlinjedysten er hos Ole Andersen, at den har sat mange tanker i gang hos ham og de to medarbejdere. Nu er de hele tiden opmærksomme på, hvor der er basis for at ændre og forbedre arbejdsgange og indretning. Den gode udvikling skal fortsættes.

Ole Andersen kan nu oplagre sit korn selv og bruge det i foderet, hvor det erstatter noget af det indkøbte kraftfoder.

Sand i sengebåsene gør yverbetændelse til et sjældent syn blandt Ole Andersens 200 jerseykøer.

Svineproducent Niels Chr. Oien, Hørby
Denne bedrift var ikke med i bundlinjematchen men viste til fulde at det drejer sig om at gøre noget . Bedriften satte forskellige tiltag iværk. Deltagelse i Projekt Soliv med fokus på at formindske dødeligheden blandt søerne gav hurtigt kontante resultater. Projektet omfattede en produktionsfaglig og en ledelsesdel styret af henholdsvis Videncenter for Svineproduktion og HR-konsulent Merete L. Andersen, LandboNord.

Hovedfokus i forløbet har været på sygeafdelingen, hvor der hidtil har manglet ove-blik over, hvor hurtigt søerne kom sig, og hvornår det evt. var tiden at sende til slagt-ning eller at aflive soen. Værktøjet var en skriftlig journal på hver so i sygeafdelingen. Når den hænger over stien, er alle der arbejder i stalden, mere opmærksomme på, hvordan det egentlig går.

Desuden har man indført huldstyring. Det viste sig nemlig, at søerne generelt var for fede, hvilket både kostede på foderregnskabet og medførte benskader. Man oplevede også, at nogle søer ”gik i stå”, når de kom ind i farestalden. Med huldstyring er søerne mere adrætte og klarer sig bedre. Målet var at bringe antallet af døde søer ned fra 10-12 til otte om måneden. Målet er nået, og man er endda kommet ned på seks døde søer om måneden.

Tiltagene har forbedret resultatet hos Niels Chr. Oien med omkring 200.000 kr. på årsbasis, men den største gevinst er på arbejdsmiljøet og arbejdsglæden. Og når medarbejderne trives, så trives både grisene og landmanden.

HR-delen af Projekt Soliv startede med trivselsskema og disc-profiler. Disse øvelser førte til, at Niels Chr. Oien og de seks medarbejdere kom til at kende hinanden bedre og fik en forståelse af hinanden som typer. Derved blev de bedre til at kommunikere og undgå misforståelser. Samtidig blev der indført faste arbejdsrutiner, hvilket har givet bedre overblik og mere luft i hverdagen. Nu ved alle, hvem der gør hvad på hvilke dage, og alle opgaver bliver udført til tiden.

Der er skåret riller i alle betongulve og spalter, så grisene står bedre fast. Det har reduceret benskaderne betydeligt.