Ved et dødsfald overgår råderetten over afdødes forhold til skifteretten, der så efterfølgende har ansvaret for en afklaring af hvilken skifteform, der er mulig/relevant i det pågældende tilfælde.


Første fokuspunkt i tilfælde af dødsfald
Hvad efterlod afdøde sig af værdier og gældsforhold?

Efterlod afdøde sig netto formue eller netto gæld
I tilfælde med nettogæld er det principielt kreditorerne i boet, der skal realisere boets værdier for at indfri mest mulig af gælden og boet behandles som et bobestyrer bo. Dog er der en mulighed for at en arving kan påtage sig gældsforpligtelsen og overtage boet til privat skifte.

Såfremt afdøde efterlod sig en formue af beskeden størrelse (ca 30-40.000) antages den kun at kunne dække begravelsesomkostninger, hvorfor der kun foretages en meget enkel skiftebehandling, hvor en nærtstående får udleveret boet fra skifteretten mod at afvikle boet.

Såfremt formuen er større, skal der ske en egentlig skiftebehandling, enten af arvingerne selv i et privat skifte med hjælp af en sagsbehandler(LandboNord), der forestår bobehandlingen, eller hvor skifteretten udpeger en autoriseret bobestyrer, som forestår bobehandlingen. Den sidste form er dog sædvanligvis væsentlig mere omkostningsfuld.


Andet fokuspunkt er skifteformen
Der er lovgivningsmæssigt 9 forskellige skifteformer, hvor de almindeligste er uskiftet bo, privat skiftet bo eller bobestyrer bo.

Afdøde efterlader sig en ægtefælle
Hvis afdøde var gift er den efterladte ægtefælle enten enearving, når der ikke efterlades livsarvinger(børn), eller kan vælge at sidde i uskiftet bo med fællesbørn, hvorimod der skal skiftes med eventuelle særbørn. Valget af udskiftet bo, frem for et skifte skal dog overvejes nøje, idet der er vidt forskellige skattemæssige konsekvenser afhængigt af om der vælges uskiftet bo eller privat skifte.

Er der først valgt uskiftet bo, kan man ikke senere opnå de skattemæssige fordele ved privat skifte, hvorimod man indenfor 12 mdr. kan gå fra privat skifte til udskiftet bo. Ægtefællen arver, når der er livsarvinger, halvdelen af afdødes bo, med mindre arven via testamente er udvidet eller indskrænket, og ægtefællen betaler ikke boafgift. Afdødes bo omfatter halvdelen af fællesejet plus et eventuelt særeje.

En efterladt ægtefælle, som sidder i skiftet bo, kan ikke indgå nyt ægteskab før der er skiftet, men her er der også flere muligheder for at udføre dette skifte.

Afdøde sad i uskiftet bo
Når der skal skiftes efter sidst afdøde i et ægteskab, skal der principielt skiftes to boer, idet der kan være forskellige arvinger efter de to ægtefæller.

Afdøde efterlader sig livsarvinger eller andre arvinger
I boer med livsarvinger(børn, børnebørn) skal disse betale en boafgift på 15 % af boformuen ud over 264.100 (2009).
Andre arvinger betaler her ud over en tillægsafgift på 25 % eller samlet 36,25 %.


Tredje fokuspunkt er skattemæssige forhold
Et dødsbo, hvor en efterladt ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo bliver skattemæssigt behandlet ved, at afdødes indkomst medregnes i den efterladtes indkomst, og ved skatteberegningen godskrives den efterladte ægtefælle de af afdøde indbetalte forskudsskatter.
Såfremt der i forbindelse med dødsfaldet sælges skatterelevante aktiver, vil den herved udløste skat ofte skulle belastes med topskat(60-63 %).

Ved privat skifte er dødsboet selvstændigt skattepligtigt af boets indkomster herunder indkomster fra årets begyndelse og frem til dødsfaldet. Skattepligten afgøres af om boets formue eksklusiv værdi af beboelse overskrider 2.595.000 (2009).

Såfremt formuen er under denne grænse er boet skattefrit i boperioden og der skal kun betales restskat, såfremt skatten af indkomster i den før dødsfaldet forløbne del af året overskrider den betalte forskudsskat med 32.700, hvilket er sjældent.

Såfremt formuen overskrider skattepligtsgrænsen, skal boet betale skat med 50 % af de samlede indkomster fra dødsårets start til boets afslutning, som senest skal ske 12 mdr. efter dødsfaldet.

I den beregnede skat gives et nedslag på 1.900/md afdøde var live i dødsåret og 5.200/md i boperioden. Der kan således i boet tjenes fra 124.800 til 170.400 skattefrit afhængigt af dødstidspunkt. Der kan således være store skattemæssige besparelser ved at vælge skifte frem for at vælge uskiftet bo uden at det behøver at have skiftemæssige ulemper.

Ligeledes er det meget vigtigt at boet behandles skattemæssigt rigtig, idet der specielt ved salg af fast ejendom(landbrug) ofte udløses store skatter.

Endelig kan der via en selskabsomdannelse i boet i visse tilfælde yderligere optimeres på de skattemæssige og boafgiftsmæssige forhold.


Rådgivning og sagsbehandling varetages af Henning Jakobsen og Jytte Engsig i samarbejde med Ejendomskontoret.