Arveret
Reglerne om, hvem der skal arve dig, når du dør, får stadig større betydning, fordi flere og flere er blevet velhavende. I mange af vores landbrug er der efterhånden store friværdier i landbrugsejendommen. Hvem skal arve disse værdier?
Mindst hver tredje person over 18 år burde have et testamente, hvis arven skal fordeles på den måde det ønskes. Hovedparten af den personkreds har ikke oprettet testamente.
Den 1. januar 2008 blev arveloven ændret markant. Formålet med ændringerne i loven var at tilpasse dansk arveret til de familiemønstre, der er en realitet anno 2008. I dag er det blevet langt mere almindeligt at leve sammen uden at være gift, end det var for blot 20 år siden, samt at en eller begge parter har børn fra tidligere forhold.
Med den nye arvelov er det blevet muligt i langt højere grad at bestemme, hvem der skal arve efter dig, idet den såkaldte tvangsarv (den del af din formue, du ikke kan bestemme over) er blevet mindre, og friarven (den del af din formue du kan bestemme over) er blevet langt større.
Har du ikke oprettet testamente, så arver ægtefælle og livsarvinger (arveklasse 1) efter dig. Efterlader du dig kun ægtefælle arver den hele din arv, ligeså hvis du kun efterlader dig livsarvinger, så arver de hele arven efter dig. Har du ikke har arvinger i 1. arveklasse, går arven videre til arveklasse 2 henholdsvis arveklasse 3, hvis du ikke efterlader dig arvinger i arveklasse 2.
Arveklasse 1:
Ægtefælle og Livsarvinger (børn og børnebørn)
Arveklasse 2:
Forældre i første række, søskende i anden række og Niecer og nevøer i tredje række
Arveklasse 3:
Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre (kusiner og fætre arver ikke).
Ugifte samlevende
Hvis du vil bestemme, hvem der skal arve din friarv, kræver det, at der oprettes testamente. Det er blevet muligt at tilgodese din samlever i langt større omfang end tidligere, men det kræver, at du opretter testamente. Det er en stor misforståelse, når mange tror, at den nye arvelov giver arveret til din samlever. Din samlever arver kun efter dig, hvis du har indsat din samlever i et testamente.
Ugifte samlevende kan få stor glæde af den nye arvelov, da de med et testamente kan sikre hinanden en markant højere arv end hidtil. Ved testamente kan ugifte samlevende nu bestemme at hele formuen skal gå til samleveren. Dette kan dog kun lade sig gøre, såfremt ingen af parterne har livsarvinger. Er der livsarvinger, kan det bestemmes, at 7/8 af arven skal tilfalde samleveren. Er der børn i forholdet vil det uden et testamente være børnene og kun børnene, der arver fuldt ud. Har I ingen børn, vil det som udgangspunkt være Jeres respektive forældre, der arver jer.
Testamente
Der er særlige formkrav til oprettelse af et testamente. Det er ikke tilstrækkeligt at indgå en skriftlig aftale med påtænkte arvinger. Et testamente bør oprettes som notartestemente, hvor underskriften sker på dommerkontoret hos notaren, hvor det attesteres, at du som testator er ved din fornufts fulde brug. En genpart af testamentet bliver opbevaret hos notaren, således at en evt. bortkomst at det originale dokument testator får med hjem er helt uden betydning.
Er du fysisk ude af stand til at møde op hos juristen eller på dommerkontoret, arrangerer vi gerne, at vi kommer ud til dig, ligesom det i særlige tilfælde også vil være muligt at få notaren til at komme ud til dig eller på sygehuset.
Selvom I allerede har indgået ægteskab, er det fortsat en rigtig god idé at overveje, om I har behov for at oprette et testamente. Hvis ikke der er oprettet testamente, arver ægtefællen ½ af afdødes bodel og børnene den anden ½ del. Hvis der ikke er børn, arver ægtefællen 100 %. Ved at oprette et testamente kan det bestemmes, at ægtefællen skal arve 7/8 af det, du efterlader dig. Samlet set vil længstlevende på denne måde beholde 15/16 af jeres samlede formue.
Uskiftet bo
Ved uskiftet bo vil livsarvingerne ikke ved dødsfaldet modtage arven efter førstafdøde. Senest 6 måneder efter at førstafdøde er død, laves en opgørelse over boets aktiver og passiver. Herved foreligger der en opgørelse over den arv, som livsarvingerne skal arve, når længstlevende dør eller vælger og skift det udskiftet bo. Ved længstlevendes død skal hele arven fordeles.
Har I fællesbørn, kan længstlevende hensidde i uskiftet bo indtil længstlevendes død. Har I særbørn, skal der skiftes med særbørnene, medmindre de samtykker til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Ønsker længstlevende at indgå nyt ægteskab, kan der ikke hensiddes i uskiftet bo og boet må derfor skiftes.
Forinden valg af uskiftet bo, bør man nøje have overvejet det skattemæssige konsekvenser heraf.
Rate- og kapitalpensioner
Endvidere er der kommet forholdsvise nye regler for deling af pensionsordninger. Tidligere blev kapital og ratepensioner delt ved skilsmisse. Det gør de ikke længere, og det kræver derfor at der oprettes ægtepagt, for at rate- og kapitalpensioner bliver delt.
Ofte er situationen den, at der kun er indbetalt til en pensionsordning for én af ægtefællerne, hvilket tidligere var ok, for de blev alligevel delt i tilfælde af skilsmisse. Men idet de ikke længere deles, skal der oprettes en ægtepagt, hvis I fortsat ønsker ligedeling.
Det er derfor i mange situationer særdeles relevant både at oprette testamente og ægtepagt.
Ægtepagt
Ved indgåelse af ægteskab vil der automatisk blive formuefællesskab mellem ægtefællerne, medminder andet aftales forud for ægteskabet. Mens ægtefællerne lever ejer de hver deres formuegoder og de hæfter hver især for egen gæld. Først i tilfælde af eventuel separation/skilsmisse eller ved dødsfald skal der laves en opgørelse over aktiver og passiver, hvorefter ægtefæller med formuefællesskab skal dele deres positive bodele med hinanden. Dette kan der ændres på ved en aftale mellem parterne, der kaldes en ægtepagt.
Det er muligt forud for ægteskabet at indgå en ægtepagt, hvor det aftales at ens ejendele skal være skilsmissesæreje eller fuldstændig særeje. Det er også muligt at lave en kombination - kombinationssæreje.
En ægtepagt skal tinglyses i personbogen.
Gave
Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfrie. Større gaver, herunder kontantbeløb, kan kun gives, hvis der samtidig oprettes en gaveægtepagt, som skal tinglyses i personbogen, for at blive betragtet som en gyldig gaveoverdragelse.
Gives der gaver til anden personkreds, fx børn og børnebørn, vil gaven være pålagt en gaveafgift, hvis beløbet overstiger det gaveafgiftsfrie beløb, som forældre må give sine børn hvert år. Beløbet, der af afgiftsfrit, ændres hvert år og udgør for 2009 kr. 58.700. Afgiftssatserne er forskellige afhængige af, hvem der er gavemodtager.
Det er Ejendomskontoret jurist Linda Giessing, der primært beskæftiger sig med ovennævnte forhold.