Af ejendomskonsulent Lone Raunbak

Ændringerne til Landbrugsloven er trådt i kraft pr. 1. april 2010.

Med denne liberalisering, som er den mest omfattende nogensinde, må det konstateres, at det ikke er landbrugsloven, der er en begrænsende faktor for handel med landbrugsejendomme og landbrugsjord.

De væsentligste ændringer er, at der er nu er færre krav til købere af landbrugsejendomme, ligesom der ingen krav er til, hvor meget man må eje og drive.

Køberen af en landbrugsejendom skal i dag kunne opfylde bopælskravet, enten ved at tage fast bopæl på ejendommen eller ved at udleje stuehuset varigt, idet der nu ej heller sondres mellem erhvervelse over og under 30 hektar.

Afstandskravene på 10 km for ejede og medejede landbrugsejendomme bortfalder, hvilket nu gør det muligt for landmanden at købe den ejendom, der er mest hensigtsmæssigt beliggende med hensyn til husdyrhold, uden at skulle sælge sin bopælsejendom.

Der er ej heller grænser for husdyrproduktionens størrelser, ligesom arealkravet ophæves.

Der gives i henhold til landbrugsloven nu mulighed for husdyrproduktion på jordløse ejendomme og ejendomme uden beboelse, idet bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav ophæves pr. 1. april 2010. Det skal dog bemærkes, at med hensyn til husdyrproduktionen, er det nu miljølovgivningen, der regulerer herfor.

Fortrinsstillingen bevares og det betyder, at man fortsat skal i nabohøring, hvis man bliver ejer eller medejer af et areal på over 150 hektar, dog således at hovedejendommen altid kan suppleres til 150 hektar, uanset hvor mange øvrige ejendomme/hektar man er ejer/medejer af.

Som noget nyt er det nu besluttet, at der højst kan gøres indsigelse på 40% af jorden til den erhvervede ejendom.

Vilkårene for indsigerne er ikke lempet, hvilket betyder, at indsigeren bl.a. fortsat skal opfylde uddannelseskravet og max. kan eje 70 hektar samt have fast bopæl på den landbrugsejendom, som jorden skal sammenlægges med.

Uddannelseskravet for erhvervelsen af landbrugsejendomme bortfalder, men der vil fortsat være et krav om, at den driftsansvarlige skal have en fornøden uddannelse ved erhvervsmæssigt dyrehold – over 15 DE.

Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme lempes, idet familierelationerne ophæves.

Landmanden skal have den bestemmende indflydelse i selskabet og opfylde erhvervelsesreglerne.

Der stilles derimod ingen krav til investorerne, der heller ikke betragtes som medejer af den pågældende ejendom. Der vil således ikke være nogen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan eje kapitalen i selskaberne.

Med hensyn til forpagtningsreglerne er disse lempet betydeligt, men der vil fortsat være krav om samdrift – man kan altså kun forpagte landbrugsjord, hvis man i forvejen ejer en landbrugsejendom, ligesom aftalerne max. kan indgås for 30 år.

Der er naturligvis en lang række mere detaljerede ændringer, end som beskrevet ovenfor, men generelt giver ændringerne i landbrugslovens betydeligt større råderum indenfor hvilke den enkelte ejer kan disponere, uden at skulle indhente forudgående tilladelse fra Jordbrugskommissionen.

Det giver samtidig mulighed for en dynamisk kulturudvikling, der kan rumme både større og mere specialiserede bedrifter, ligesom ændringerne giver en væsentlig større frihed end hidtil i valget af ejer og dermed finansieringsfond.