
KvægNøglen er et ledelsesværktøj til mælkeproducenter, der ønsker tæt styring af bedriften og fremgang i resultaterne.
Med KvægNøglen får du:Højere dækningsbidrag giver højere bundlinje
KvægNøglen sætter fokus på højt dækningsbidrag i stalden – både hos køer og kvier. Brug den til at dokumentere indtjeningsevnen over for dine kreditgivere – så er du et skridt foran.
Få belyst hvor du er god og hvor du kan blive bedre
Med benchmarking sammenligninger KvægNøglen dine resultater med ’de bedste’. Et stærkt værktøj til at vurdere, hvor du har mulighed for at forbedre dine resultater.
Få engagerede medarbejderne
Medarbejdere, der får indsigt i produktionen og overblik, er mere kompetente og kan sætte fokus på det vigtigste.
En platform for samarbejde
Brug KvægNøglen sammen med dine rådgivere og dyrlæge, og få alle til at trække på samme hammel.
Sæt mål og følg dem
Der er dig, der sætter målene – dine medarbejdere og rådgivere hjælper med at nå dem. Der er fokus på målene, indtil de er nået.
Fokus på indtjening
Hvad udad tabes skal indad vindes’, sagde Enrico Dalgas i 1864 efter tabet af Sønderjylland. Ord, der stadig har høj grad af aktualitet. God økonomi i mælkeproduktion afgøres især af besætningens dækningsbidrag. Kender du dækningsbidraget, kender du også bedriftens råderum. Med KvægNøglen får du løbende dokumentation på dækningsbidragets udvikling.
Resultatorienteret
Kvartalsvise resultatopgørelser af besætningens økonomiske og tekniske nøgletal, giver indsigt i og overblik over besætningens produktivitet. Gevinsten ved hyppige opgørelser er, at du hurtigt får afdækket, hvilke områder i produktionen, der kan forbedres.
Benchmarking på økonomi og effektivitet
Benchmarking viser, på hvilket niveau din besætning ligger, sammenlignet med andre, lignende besætninger, målt på økonomiske og tekniske nøgletal. Et stærkt værktøj til at vurdere potentialet i din besætning og dens management. Du udpeger et, to eller tre fokusområder, hvor du vælger at lægge en indsats. Det nedfældes i en skriftlig handlingsplan, som din kvægrådgiver følger op på, indtil målet er nået.
Nøgletalstjek - en del af KvægNøglen: