Log på Forside
Nye beregninger for dyreenheder 1. august 2009  
Ændret beregningsgrundlag for dyreenheder – betydning for nye miljøansøgninger og tidligere godkendelser og tilladelser
Pr. 1. august i år forventes beregningsgrundlaget for dyreenheder (DE) ændret. Ændringen sker fordi flere dyrehold i dag udleder mere end 100 kg. N/DE (en DE er defineret som 100 kg. N ab lager). Resultatet bliver med al sandsynlighed at nogle dyregrupper kommer til at tælle mere, hvilket medfører krav om yderligere harmoniarealer. Det er endnu ikke endeligt fastlagt hvor stor en ændring vi kommer til at se, men foreløbige beregninger fra landscenteret på kvæg giver en lille indikation. Af dem ses det f.eks. at hvor der i dag går 0,85 malkeko (tung race) pr. DE vil der i fremtiden kun gå 0,75 pr. DE.

For svin forventer vi at der kommer flere dyr pr. DE, mens vi for mink forventer markant færre. Årsagen hertil er nøjagtig den samme som med kvæg. I dag udleder pelsdyrfarme generelt meget mere N end de 100 kg. ab lager, mens svinebrug udleder mindre. Minkavlere kan derfor godt berede sig på at, skulle finde mere jord hvis de vil ændre deres produktion mens svinebrugene vil kunne nøjes med mindre eller udvide deres produktion.

Men hvad så med husdyrbrug med eksisterende miljøgodkendelser og -tilladelser udregnet efter de nuværende DE beregninger?
Her er der ikke mulighed for at korrigere i sin besætning ved den nye DE beregning. Det er således ikke muligt for et svinebrug med en miljøgodkendelse på 250 DE, at udvide deres dyrehold fordi en ændring i DE beregningen giver flere grise pr. DE. Miljøgodkendelsen tælles på antallet af tryner i stalden og ikke antallet af DE. Tilsvarende skal kvægbrug og minkavlere ikke nedjustere deres dyrehold som følge af den ændrede beregning af DE, men ud og finde mere jord for at leve op til harmonireglerne. Her forventes der en eller anden form for overgangsordning hvor man eksempelvis får et år til at opfylde harmonireglerne.

Er man miljøgodkendt efter de nye regler om miljøgodkendelse efter 01.01.07, er der krav om at kommunen skal godkende nye eller ændrede udspredningsarelaer. I forbindelse med dette er det vigtigt at være opmærksom på, at flere potentielle udspredningsarealer er behæftet med restriktioner. Der derfor altid en god ide at kontakte en medarbejder fra LandboNords miljøteam, med henblik på en foreløbig vurdering af arealerne inden de inddrages i driften.



Publiceringsdato: 16-07-2009
Tilbage
LandboNord - Erhvervsparken 1 - 9700 Brønderslev - Tlf: 96242424 - Email: 
Kontakt

Her finder du navne og kontaktoplysninger for medarbejdere i Miljørådgivning.
Gå til medarbejderliste

Biogas

Biogas og gylleseparation.


Læs mere

Kommuneprojekter

Vi er den seriøse samarbejdspartner for alle Nordjyske kommuner.
Læs mere