Log på Forside
Erstatning til avlere 
Erstatning til avlere, der har modtaget påbud fra Fødevarestyrelsen om aflivning af mink som følge af plasmacytose
Som de fleste sikkert ved, har en pelsdyravler fra Brovst efter henvendelse til Fødevarestyrelse fået tilsagn om, at det offentlige vil yde en nærmere udmålt erstatning for 147 positive reagenter –dyr der testet positive for plasmacytose, som styrelsen, i overensstemmelse med bekendtgørelsen om plasmacytose hos pelsdyr, har krævet aflivet. Selve erstatningens størrelse er endnu ikke afklaret, men den beregnes på baggrund af handelsværdien for aflivede mink ud fra oplysninger om køn, race og alder fratrukket værdien af skind etc. (nettotabet).

Andre avlere vil også kunne få erstatning
Andre avlere vil også kunne få erstatning, forudsat at man kan dokumentere tabet. Indtil videre er der fra Fødevarestyrelsen givet tilsagn om erstatning for de syge dyr, men den berørte avlers advokat har gjort gældende, at parringsforbuddet, jf. bekendtgørelsen, reelt er at betragte som et aflivningspåbud, og der er derfor rejst krav om erstatning i forbindelse med aflivning af hele besætningen.

Det er endnu uvist hvor denne sag ender. Men som udgangspunkt er det altså ”kun” de positive reagenter, der dækkes. Konstaterer man som avler plasmacytose ved de løbende stikprøvekontroller på farmen –kan man derfor overveje, om ikke der kunne være ide i at lade hele besætningen teste!

Advokater på sagen
Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain, der kører sagen for omtalte avler, har på nuværende tidspunkt en gruppe på omkring 25 avlere, der ønsker deres sager afprøvet ved en domstol.

Fødevarestyrelsen har ikke overraskende bebudet, at de paragraffer fra bekendtgørelsen fra 1. juni 2007, der kan udløse erstatning nu ændres. Det undersøges p.t. om der også vil kunne gøres erstatningskrav gældende efter den tidligere bekendtgørelse –i givet fald skal man være opmærksom på de normale forældelsesregler på 5 år.

Det er af afgørende betydning for arbejdet med plasmacytosebekæmpelse, at der fortsat er en offentlig bekendtgørelse på området.



Publiceringsdato: 16-07-2009
Tilbage
LandboNord - Erhvervsparken 1 - 9700 Brønderslev - Tlf: 96242424 - Email: 
Kontakt

Her finder du navne og kontaktoplysninger for medarbejdere i Miljørådgivning.
Gå til medarbejderliste

Biogas

Biogas og gylleseparation.


Læs mere

Kommuneprojekter

Vi er den seriøse samarbejdspartner for alle Nordjyske kommuner.
Læs mere

Gylleudslip!

Hjørring kommune har udarbejdet en pjese vedrørende gylleudslip.
Læs mere