Anlæg til gylleseparering er stadig under udvikling. Langt fra alle anlæg er tilstrækkeligt effektive (fraseparerer tilstrækkeligt kvælstof til fiberfraktionen) til, at man som landmand kan udnytte den fortolkning af reglerne der tillader udbringning af væskefraktion med 120 kg N/DE. Og det er helt enkelt fra landmandens synspunkt det der skal være målsætningen.
Mekanisk separation ctr. polymertilsætning
Mekanisk separation er svær at gøre effektiv fordi processen kan være meget følsom overfor partikelstørrelser. Hvis de organiske partikler i rågyllen er små (eksempelvis ved god foderudnyttelse, fintmalet foder o. lign.) vil det være langt sværere at fraseparere tilstrækkeligt kvælstof til at kunne anvende reglen om 120 kg N/DE.
Der er forsøgt anvendt flere forskellige teknikker til at forbedre separationen, herunder eksempelvis mindre porestørrelse i filtermaterialet, anvendelse af membranteknologi o.a. Ofte medfører det enten, at behandlingskapaciteten på anlægget falder eller at omkostningerne til indkøb og drift stiger kraftigt. Dog vil en mekanisk separation i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til at kunne anvende reglen om 120 kg N/DE, men processen kan som sagt være meget følsom overfor ændringer i eksempelvis fodring eller tilsætning af halm i stalden.
2 af de største leverandører på markedet, Kemira Miljø og Samson Bimatech, hhv. anvender polymertilsætning eller er på vej til at udvikle anlæg med polymertilsætning som middel til at forøge den mængde kvælstof, der kan frasepareres til væskefraktionen. Polymerer binder de organiske partikler i rågyllen sammen til større enheder, der dermed er lettere at fraseparere i eksempelvis et filter eller en skruepresse.
Fordelen ved polymertilsætning er, at separationsprocessen bliver mindre følsom overfor eksempelvis varierende partikelstørrelser og ændringer i foder. Reglen om 120 kg N/DE vil oftest kunne anvendes, uanset høj effektivitet i fodring, og tilsætning af polymer vil kunne give et mindre harmoniareal end mekanisk separation, fordi der frasepares mere kvælstof til fiberfraktionen.
Ulempen er, at indkøbs- og behandlingsomkostninger uvægerligt vil stige. Dog kan der forventes, at afregningsprisen på fiberfraktion, hvor der i separationen er anvendt polymer, er mindre end hvis der anvendes mekanisk separation. Det skyldes, at polymeren indeholder kulstof, og dermed giver en større mængde metangas (CH4) ved afgasning på et biogasanlæg. En del af de meromkostninger, der er ved separationsprocessen kan altså reduceres ved, at der er en mindre afregningspris på fiberfraktionen til biogasanlæg.
Reelt kræves der stadig udvikling på mange anlægstyper, før separation bliver en pålidelig og anvendelig teknologi, uafhængig af mange ydre faktorer, i stedet for en teknologi i udviklingsstadiet.
Gylleseparering på kvæggylle
Fra 2009 øges antal dyreenheder på en kvægejendom med ca. 18% hvis man har en ko + en kvie/ko. For mange kvægbedrifter vil det medføre, at der skal findes yderligere udbringningsareal. I områder med enten kvælstof- eller fosforfølsomme arealer vil det for ejendomme, hvor der er givet en ny miljøgodkendelse efter 2007, sandsynligvis medføre, at der stilles krav om en vurdering af de nye arealer i godkendelsen.
Et alternativ til at finde flere arealer kan være gylleseparering. Mekaniske separationsanlæg – eksempelvis en skruepresse – vil typisk kunne fjerne 15-20 % kvælstof fra rågyllen til fiberfraktionen. Pris for et sådant anlæg vil ligge i omegnen af 250.000 kr.
Indkøb af et separationsanlæg med begrundelsen, at man ønsker at fjerne de ekstra dyreenheder man har fået ved opnormering, vil følgelig medføre, at man tegner en kontrakt om afsætning af fiberfraktionen. For at kunne fastholde det samme harmoniareal som tidligere, skal fiberfraktionen afsættes til et biogasanlæg, eksporteres udover landets grænser eller afbrændes, således dyreenheder ”forsvinder”.
Kvægbrug kan ikke anvende reglen om 120 kg N/DE efter gylleseparering. Det skyldes, at nitratdirektivet maksimalt tillader udbringning af 170 kg N/ha, dog med undtagelse af 2,3 DE/ha-reglen. Idet kvægbrug allerede må udbringe 1,7 DE/ha belastes arealerne altså med 170 kg N/DE.
Kontrakter
Som landmand er det vigtigt tidligt i processen, at overveje hvor stor kapacitet og effektivitet man ønsker af separationsanlægget og hvor stor investeringen skal være. Her kan vi i LandboNord være behjælpelige med beregninger på areal og økonomi, afsætningsmuligheder for fiberfraktion og reelle kontraktforhandlinger mellem køber og leverandør.
I kontrakt mellem køber og leverandør, er det vigtigt, at man får defineret en række vilkår for købet samt en tilbagekøbsklausul i tilfælde af, at anlægget ikke overholder de opstillede krav.
De samme faktorer gør sig gældende, når der skal laves en kontrakt mellem leverandør og modtager af fiberfraktionen, hvor der klar er defineret, hvordan kvælstofmængden opgøres og hvordan de ydre forhold omkring levering skal defineres.
Status på afsætning/afbrænding af gyllefibre
Den 22. september 2008 kom der et nyt ” Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, kulafgiftsloven og forskellige andre love (Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften)”.
Afbrænding af fiberfraktion efter afgasning i biogasanlæg er fortsat afgiftsfritaget men belagt med en affaldsvarmeafgift efter kulafgiftsloven på 13,1 kr./GJ eller 112 kr./ton hvis varmen ikke måles.
Som noget nyt foreslås det, at affaldsforbrændingsafgiften fjernes for forbrænding af fiberfraktioner uden forudgående afgasning. Det betyder reelt, at man kan afbrænde fiberfraktionen på gårdanlæg uden at skulle betale 330 kr./t. Desuden vil der være fritagelse af affaldsvarmeafgift ved afbrænding af gødning på gårdanlæg, når den producerede varme anvendes til opvarmning af staldbygninger m.v. (proces), men ikke til rumvarme i boligen.
MEN – og det er et stort men – Miljøstyrelsen vurderer p.t. stadig, at husdyrgødning er affald, og dermed skal forbrændingen overholde de emissionskrav til eksempelvis NOx og støv, der er fastsat i Affaldsbekendtgørelsen. Det er den største reelle hindring for, at gylleseparering og efterfølgende forbrænding af fiberfraktionen kan være med til at reducere drivhusgas-udslippet fra landbruget og dermed være med til at opfylde Danmarks målsætning om 20% mindre CO2-udledning i 2020. Samtidig vil forbrænding af gyllefibre også være med til at nå målsætningen om 20% mere vedvarende energi i 2020.
Der er meget vi i landbruget kan bidrage med, men mange udfordringer på vejen til målet.