Log på Forside
Skærpede regler for gyllebeholdere 
Af chefkonsulent og miljørådgiver Allen Olesen.

Indenfor de seneste år har der været en del uheld med gylleudslip fra gyllebeholdere. Det er et område der – ikke helt urimeligt - er stigende fokus på. I takt med at gyllebeholdere bliver større og større, kan de miljømæssige konsekvenser ved et udslip være tilsvarende større. Det er meget store mængder gylle, der potentielt kan ende i et nærliggende vandløb, og dermed forrette en miljøkatastrofe i nærområdet.

Derfor har Miljøministeren og forligspartierne bag den nye miljøgodkendelsesordning af husdyrbrug indgået aftale om en række initiativer over for gylleudslip. Initiativerne skal skabe opmærksomhed omkring den daglige håndtering af husdyrgødning i perioder, hvor der udbringes fra gyllebeholderen, og skal desuden være lette at gennemføre på ejendommen.

Initiativerne er som følger:

  • Spjæld mellem fortank og lagertank, som har været tilladt i beholdere fra før 1987, skal fjernes inden 1. juni 2008. Bekendtgørelsen er ikke endeligt underskrevet endnu, men det forventes at alle spjæld skal fjernes i 2008.

  • Fra 1. januar 2008 vil det være et krav, at pumperør skal svinges ind over beholderen og fastlåses der, når pumpen ikke anvendes i længere tid, f.eks. ved arbejdsdagens ophør. Hvis pumpen ved et uheld går i gang vil denne sikkerhedsforanstaltning sikre, at gyllen pumpes tilbage i tanken.

  • Fra 1. januar skal elpumper sikres med en anordning – typisk en timer – der sikrer, at pumpen slår fra, når der er oppumpet en mængde svarende til indholdet i en gyllevogn.

  • Afbryderen skal fra 1. januar være aflåst, når pumpen ikke er i brug.

Ovennævnte tiltag vil blive gennemført ved lov i en ny husdyrgødningsbekendtgørelse, der efter planen skal træde i kraft d. 1. januar 2008. Det vil sige, at alle ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold skal gennemføre ændringerne.

Udover ovenstående initiativer opfordres kommunerne til at stille skærpede krav til både nye og eksisterende gyllebeholdere gennem den nye miljøgodkendelsesordning.

Det kan eksempelvis være krav om omtanke ved placering, krav om jordvold mellem gyllebeholder og vandløb, krav om sms-alarm eller forbud mod fastmonteret pumpe på beholderen.

Derfor bør man som landmand, der ønsker at etablere en ny gyllebeholder nøje overveje placering. En hensigtsmæssig placering behøver ikke nødvendigvis kun relatere sig til den daglige drift. En hensigtsmæssig placering kan også dreje sig om en miljømæssigt rigtig placering.



Publiceringsdato: 16-07-2009
Tilbage
LandboNord - Erhvervsparken 1 - 9700 Brønderslev - Tlf: 96242424 - Email: 
Kontakt

Her finder du navne og kontaktoplysninger for medarbejdere i Miljørådgivning.
Gå til medarbejderliste

Biogas

Biogas og gylleseparation.


Læs mere

Kommuneprojekter

Vi er den seriøse samarbejdspartner for alle Nordjyske kommuner.
Læs mere