Log på Forside
Indsatsplaner for grundvandsområder 


LandboNord er inviteret indenfor i drøftelserne med kommende indsatsplaner for grundvandsområderne i de Nordjyske Kommuner.
LandboNord retter i den forbindelse opmærksomheden mod helt væsentlige aspekter for den fortsatte drift af landbrug i grundvandsområderne.

Vedr. målsætning for nitrat og pesticider:
I Nordjyllands Amt vedtog amtsrådet en målsætning om maksimal belastning på 25 mg N/l af øvre grund-vandsmagasin – en målsætning der samtidig gjorde det umuligt at drive arealerne som arealer i omdrift, hvis arealerne skulle godkendes til udbringning af husdyrgødning i en screening eller VVM-redegørelse.
LandboNord finder det særdeles uhensigtsmæssigt, om kommunerne skulle vælge at videreføre denne praksis med regulering gennem husdyrbrugenes godkendelsesprocedure gennem Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Ydermere bør kommunerne være opmærksomme på, at der gennem arbejdet med Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er lanceret en ny model til beregning af udvaskning af nitrat fra landbrugsarealer i grund-vandsområde (Farm-N).

Vedr. målsætning for pesticider
LandboNord finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne understreger overfor vandværkerne, at udtagning af landbrugsareal omkring vandboringer bør være mod erstatning. Det være sig enten i form af jordkøb eller dyrkningsaftaler mod kompensation.

Myndighedsbehandling for regulering af udvaskning af nitrat
LandboNord anbefaler kommunerne, at de undlader at lade hovedparten af regulering vedr. udvaskning af nitrat fra landbrugsarealer til grundvand ske gennem Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Regulering bør ske gennem frivillige aftaler med mulighed for erstatning, enten gennem jordkøb eller tinglyste dyrkningsaftaler mod kompensation.
Kommunerne i samarbejde med vandværkerne bør prioritere denne indsats økonomisk frem for erstatningsfri regulering.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
LandboNords formand Niels Vestergaard Salling, tlf. 2161 8211 eller chefkonsulent for Miljørådgivningen Allan K. Olesen, tlf. 9624 2579 eller 2929 4714.



Publiceringsdato: 17-08-2009
Tilbage
LandboNord - Erhvervsparken 1 - 9700 Brønderslev - Tlf: 96242424 - Email: 
Kontakt

Her finder du navne og kontaktoplysninger for medarbejdere i Miljørådgivning.
Gå til medarbejderliste

Biogas

Biogas og gylleseparation.


Læs mere

Kommuneprojekter

Vi er den seriøse samarbejdspartner for alle Nordjyske kommuner.
Læs mere