Ændringsforslag til Husdyrloven: - Det er ansøgningstidspunktet der er gældende!

| I slut 2009 blev der lavet et ændringsforslag til Husdyrloven. Betydningen for vores medlemmer er stor. Specielt husdyrbrugere i nærhed af §7-arealer vil blive ramt med fortolkningen lagt på totaldeposition. Derfor er opfordringen fra Miljørådgivningen, at du tager kontakt til os for at få lavet en konkret vurdering på din ejendom i forhold til ændringslovens bestemmelser.
Skærpelser Forslaget skærper en række af de afskæringskriterier der er gældende d.d. vedr. det generelle ammoniakkrav og det specifikke ammoniakkrav til naturområder. Skærpelserne medfører, at regulering af staldanlæg placeret i nærhed af §7-områder skal skærpes kraftigt. Samtidig åbner forslag mulighed for at kunne anmelde visse tekniske anlæg uden krav om miljøgodkendelse, foretage bygningsmæssige ændringer som følge af dyrevelfærdsmæssige krav og at kunne foretage ændringer i produktionstilladelsen der ikke indebærer flere dyreenheder. Det foreslås, at det er ansøgningstidspunktet der er gældende for hvilket regelsæt der behandles efter i kommunen. Det kan altså være afgørende for produktionstilladelsens størrelse hvornår der ansøges.
Indsigelser LandboNords Miljørådgivning har i samarbejde med Landbrug og Fødevarer indgivet konkrete indsigelser til ændringsforslaget.
Læs vores høringssvar og det samlede fra Landbrug og Fødevarer her.
Konkret omfatter ændringsforslaget følgende:
Det generelle ammoniakkrav Kravet skal stige fra 25% til 30% pr. 1. Januar 2011 og skal beregnes i forhold til bedste staldsystem og normtal fra 2005/2006.
Det specifikke ammoniakkrav Skærpelserne for medfører, at det er tilstrækkeligt at henvise til det fastlagte beskyttelsesniveau i forhold til naturplanerne for så vidt angår kravene til ammoniakpåvirkningen fra husdyrbrug i forbindelse med miljøgodkendelsen af disse. Det betyder, at naturplanerne og målsætningen for de konkrete Natura 2000-områder er arbejdet ind i reguleringsmekanismen i Husdyrloven. Overholdes de afskæringskriterier der defineres i ændringsforslaget vil der – med den nuværende viden – ske målopfyldelse i Natura 2000-områderne.
De konkrete ændringer kan ses af nedenstående tabel: *For alle 3 kategorier påtænkes der indført en forbudszone på 50 meter, hvor etablering udvidelse eller ændring ikke kan ske.
I store træk overgås der altså fra at regne merdeposition (udvidelsen) til totaldeposition (hele husdyrbruget) for de naturtyper der er defineret som §7-område uanset beliggenhed.
Kommunen har dog fortsat muligheden for – i ganske særlige tilfælde – at meddele afslag på ansøgningen, hvis vurderingen viser, at det ikke kan udelukkes, at det ansøgte vil skade et Natura 2000-område.
Afstandskrav for etablering af gyllebeholdere Det foreslås, at der indføres afstandskrav på 100 meter til åbne vandløb og søer til opbevaring af beholdere til flydende husdyrgødning. Der skal ikke kunne dispenseres fra kravet.
KONTAKT LANDBONORDS MILJØRÅDGIVNING – 9624 2424
|
LandboNord - Erhvervsparken 1 - 9700 Brønderslev - Tlf: 96242424 - Email: