• Nitratområder (”Det blå kort”, typisk opland til Limfjorden)
• Nitratfølsomme indvindingsområder (grundvand)
• Fosforfølsomme områder (typisk opland til Limfjorden).

De ikke robuste arealer fremgår af kort der ligger på Danmarks arealinformation (http://kort.arealinfo.dk). Miljøkonsulenterne på LandboNord kan også undersøge om en ejendoms arealer ligger i et robust område.

Hvordan søger man om en arealgodkendelse?
En arealgodkendelse skal søges gennem det digitale ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk. LandboNords miljøkonsulenter kan lave ansøgningen. I forbindelse med ansøgningen skal der altid bruges følgende oplysninger:

• Markkort med alle arealer der drives under ansøgers CVR-nr
• Import af husdyrgødning før og efter ændringen (type og afgiver)
• Hvilket sædskifte der anvendes
• Jordbundstype (JB-nr).

Derudover kan der blive behov for oplysninger om bl.a. dræningsforhold og fosfortal.

Hvor meget husdyrgødning kan der medtages?
Der er mulighed for at medtage husdyrgødning fra flere husdyrproduktioner i ansøgningen. Det er også muligt at medtage en større mængde husdyrgødning end man umiddelbart har truffet aftale om at modtage. Det vil fremgå af arealgodkendelsen hvor meget husdyrgødning der maksimalt må modtages.

Specielt om sædskifte
I forbindelse med ansøgningen skal man oplyse hvilket sædskifte der anvendes på bedriften. Der er på forhånd fastlagt 16 typiske svine- og planteavlssædskifter og 13 typiske kvægsædskifter. I forbindelse med ansøgningen vælger man det sædskifte der bedst beskriver driften af arealer.

Bliver der stillet vilkår i en arealgodkendelse?
Ja, der kan blive stillet vilkår i en arealgodkendelse. I forbindelse med en arealgodkendelse skal en række på forhånd fastlagte krav til N-udvaskning og fosforoverskud på arealerne overholdes. For at overholde disse krav kan der blive stillet vilkår om:

• Ekstra efterafgrøder (udover de lovpligtige efterafgrøder)
• Lavere dyretryk (f.eks. 1,2 DE/ha i stedet for 1,4 DE/ha)
• Reduceret N-norm
• Sædskifte.

Man vælger selv hvilke tilpasninger man ønsker at foretage for sine arealer.

Offentliggørelse
Inden arealgodkendelsen er endelig sendes den i nabohøring og offentliggøres ved annoncering i lokale medier. Arealgodkendelsen har herefter 4 ugers klagefrist hvor klageberettigede kan påklage sagen til Miljøklagenævnet. Klageberettigede er i de fleste tilfælde naboer (i praksis enhver med en individuel og væsentlig interesse i sagen) samt lokale og nationale organisationer med natur og miljøbeskyttelse som hovedformål. Det kunne eksempelvis være Danmarks Naturfredningsforening eller Det økologiske råd.

Klager har som udgangspunkt ikke opsættende virkning og en arealgodkendelse kan derfor frit udnyttes efter klagefristens udløb, uanset at der er indkommet klager over det offentliggjorte materiale. Hvis klager får medhold er det dog påkrævet at man ændrer praksis og efterkommer de vilkår der stilles i forbindelse med klagen. Alternativt helt ophører med driften hvis det ikke længere er muligt at fortsætte efter at klager har fået medhold.

Hvad sker der hvis der efterfølgende ændres i sædskifte eller arealer?
Til hvert sædskifte er knyttet et N-udvaskningsindeks og et tal for hvor meget fosfor der bortføres med det pågældende sædskifte.

Hvis man ændrer til et sædskifte med en større N-udvaskning i et område hvor der er krav til N-udvaskningen skal kommunen vurdere godkendelsen igen. Det samme gælder hvis man ændrer til et sædskifte med en mindre fosforbortførsel og man ligger i et område hvor der er krav til fosforbortførslen.

Ændringer i ejede og forpagte arealer skal som udgangspunkt anmeldes til kommunen senest d.1.august for den kommende planperiode.

Ring til os og få en uforpligtende snak.