Trængte landmænd får tidligere landbrugsstøtte

95 procent af de landmænd, der har ansøgt om støtte under Enkeltbetalingsordningen modtager nu deres fulde støtte. Det er 1.100 mere end målsætningen, og fødevareministeren mener, at den tidligt udbetalte støtte kan hjælpe trængte landmænd.
FødevareErhverv udbetaler den 2. december 2009 støtte til 52.500 landmænd, hvilket svarer til 95 procent af ansøgerne. De 95 procent udgør 1.100 flere landmænd end
FødevareErhvervs målsætning.
”Det har betydning for mange landmænds likviditet, at vi i den svære økonomiske situation landbruget står I, har været i stand til at udbetale støtten så tidligt, som det er lykkedes i år. Det fine resultat er en kombination af rettidige og korrekte ansøgninger fra landmændene og en hurtig og effektiv sagsbehandling i Plantedirektoratet og Fødevareerhverv ” siger fødevareministeren.
De landmænd, som i oktober eller november ekstraordinært fik forskud på støttebeløbet, får nu resten af deres støtte ind på kontoen.
De landmænd, som ikke fik forskud, får nu udbetalt hele støttebeløbet.
Yderligere oplysninger:
Landbrugsstøttekontoret
FødevareErhverv
tlf. 3395 8000
e-mail: landbrugsstotte@ferv.dk
Publiceringsdato: 03-12-2009
LandboNord - Erhvervsparken 1 - 9700 Brønderslev - Tlf: 96242424 - Email: