Scanning
Du får på et tidligt tidspunkt overblik over, hvor mange af de løbne søer der er drægtige, og derved får mulighed for at få omløbet eller udsat tomme søer.
Svinerådgivningen tilbyder at udføre scanning med 2-dimensionel drægtighedsscanner, hvor man kan se fostrene på en skærm, hvis en so er drægtig. Søer kan med sikkert resultat scannes fra dag 24 efter løbning. Til tider kan det lade sig gøre at se fostrene allerede fra dag 20 efter løbning.
Scanning giver dig mulighed for at nedsætte antallet af spildfoderdage per kuld og dermed øge effektiviteten i besætningen. Du får mulighed for at reagere hurtigt hvis der er gået noget galt i forbindelse med løbning/inseminering af et løbehold. Ved flere scanninger af samme løbehold, giver det overblik over om søerne kaster grisene undervejs, og på hvilket tidspunkt i drægtigheden det eventuelt sker.
Har du din egen scanner så kan vi når du har fået nye medarbejdere være behjælpelig med oplæringen i brugen af scanneren. I forbindelse med ferie og andet fravær blandt de ansatte kan vi også scanne for dig.
Desinfektion
Du kan med fordel få desinficeret dine stalde inden indsættelse af nye dyr efter besætningssanering eller i forbindelse med sektioneret drift.
Svinerådgivningen desinficerer ved brug af tågedesinfektion. Tågedesinfektion udføres med produktet Glutaraldehyd. Glutaraldehyd er virksomt ned til 5 grader.
Effekten af grundig rengøring og efterfølgende desinfektion i forbindelse med en sanering er at det er muligt at forbedre besætningens sundhedsstatus. Ved desinfektion i en Alt ind - Alt ud produktion nedsættes smittetrykket i besætningen, og derved forbedres produktionsresultaterne. Til slut bliver der en øget tilfredshed for medarbejderne ved den daglige pasning. Af de resultater vi har set er der et lavere foderforbrug, højere daglig tilvækst og en lavere dødelighed, efter Alt ind – Alt ud med desinfektion mellem holdene.
E-kontrol
E-kontrol kan give dig og de ansatte et overblik over hvorledes produktionen kører, og i særdeleshed anskueliggøre hvor i produktionen der kan/skal sættes ind for at forbedre bedriftens produktionsniveau og dermed forbedre indtjeningen.
E-kontrol består af en produktionsdel og en økonomidel. En række nøgletal beskriver hvordan produktionsniveauet har ændret sig siden sidste opgørelse.
E-kontrol er et uundværligt styringsværktøj for dig, konsulent og dyrlæge. Den viser hvor produktionsniveauet ligger. E-kontrol er samtidig værdifuld dokumentation over for bedriftens kreditgivere og i eventuelle erstatningssager. Med de rigtige fodermidler oprettet og alt foder registreret så kan e-kontrollen bruges som dokumentation i gødningserklæringen, og ved fodereffektivitet give dig mulighed for at købe ekstra gødning.
I LandboNord SvineRådgivning har vi stor erfaring med at lave e-kontrol i både Agrosoft og Bedriftsløsningen. Du kan vælge at indsende data til os, så vi indtaster og færdiggør e-kontrollen på kontoret. Vi kan også komme ud og hjælpe dig med at færdiggøre eller tilrette e-kontrollen på din pc´er.
Lej en inseminør
SvineRådgivningen kan give en ”hånd” med. I LandboNord SvineRådgivning har vi 3 medarbejdere, der er uddannet svineinseminører. Vi tilbyder at hjælpe med insemineringerne de dage hvor det af den eller anden grund kniber med bemandingen.
Det er vigtigt at man fortsat har fokus på kvaliteten i arbejdet, selvom man i perioder med ferie, sygdom eller medarbejderskift har færre folk på job. Især i løbestalden, hvor man starter hele grundlaget for den efterfølgende produktion er det vigtigt at man får udført et godt stykke arbejde. Her kan det derfor være en god investering at få en af vores inseminører ud og hjælpe med at udføre opgaverne.
Multifarmsekretær
Få det lettere med det daglige papirarbejde og bevar overblikket. Er du træt af kontorarbejdet og er dyngerne vokset dig over hovedet så kan vi hjælpe. Det vi hjælper med er at holde styr på alle de papirer der vedrører bedriften, hvor manglende dokumentation kan give fradrag i Ha-støtten.
Multifarmsekretæren kommer oftest ud til dig en gang i kvartalet eller efter aftale. Papirerne bliver sat i mapper så de altid er lette at finde igen når de skal bruges. Det vil spare tid for dig hver gang du skal bruge noget.
Derudover vil vi hjælpe dig med et overblik over alle de ting der skal indberettes, opdateres og registreres. Kort sagt: Du får styr på alt papirarbejdet.
Vi kan hjælpe dig med at få udskrevet produktkort på alle dine sprøjtemidler og olieprodukter. Er CHR-oplysningerne opdateret, bliver der ført logbøger over gylletanke og ventilationsanlæg? Eller skal der søges tilskud hjem til en ansat hvor du kan få løntilskud og andre forhold vedr. ansatte, så er vi behjælpelig.
Det er kun fantasien der sætter grænser.
Vil du vide mere så kontakt:
Mette H. Tygesen
tlf. 9624 1886
mht@landbonord.dk