Snegle i det våde vejr kan nemt æde vintersæden. Bekæmpes med 5 kg Sluxx eller tilsvarende. Pas især på angreb i det senest såede.
Vinterbyg sået 16.september er nu i st. 10. Snegle har gnavet i bladet, men ikke dræbt planten. I vådt vejr er der stor risiko for, at snegle æder det senest såede vintersæd. Så er det vigtigt at bekæmpe snegle før skaden er sket.
Ukrudt i tidligt såede marker er ved at blive stort
Hvede, triticale og rug, hvor græsukrudt er over 2 blade
Hvis især græsukrudt er ved at få mere end 2 blade, så bland 1-1,5 Boxer med 0,4 til 0,6 Atlantis i hvede og triticale.
I rug er dosis maksimalt 0,45 Atlantis. Boxer skal også anvendes for at lave god forebyggelse af resistens.
OBS: Vinterbyg tåler ikke Atlantis.
Bladlus kan overføre havrerødsot i vintersæd
Det er aktuelt i nogle uger frem til ca. midt oktober at holde øje med lus i tidligt sået vintersæd, og se efter, om der er lus på planterne. Skadetærsklen er angreb på over 2 % af planterne. Hold især øje med marker, hvor du før har haft havrerødsot. Lus angriber nogle marker fremfor andre.
Vi har indtil nu ikke fundet bladlus over skadetærsklen i Nordjylland, men især vinterbyg må du ikke overse, om der er lus.
Den største skade sker i vinterbyg, hvor planter med virus går ud i foråret. I hvede hæmmes væksten og i rug er skaden svær at se, men den kan måles på udbytte.
Angreb af bladlus i korn er mindre udbredt i Nordjylland end i de lune egne. Bladlus optræder for tiden langt under skadetærsklen i de marker, vi har besøgt.
Der er størst risiko for, at bladlus kommer over skadetærsklen ved tidlig såning. Over skadetærsklen medfører behov for bekæmpelse. Skadetærsklen er over 2 % angrebne planter. Det svarer til, at der pr. kvadratmeter er mindst 3 planter med lus.
Bladlus skal bekæmpes, når de forekommer på over 2 % af planterne og tidligst sammen med at blad nr. 4 er på vej. Anvend f.eks. 0,05 Mavrik eller 0,05 Kaiso Sorbie. Lamdex har fået nedsat perioden i efteråret, så fra og med i år er det Lamdex kun tilladt på vinterkornkorn indtil det har 2 blade.
Ved såning efter 20. september er der meget lille risiko for, at der er behov for bekæmpelse af bladlus.
|
Prøve-abonnement på Farmtracking: Henvendelse til John Flyvholm mobil 21836512 |
Limplade fra hvedemark i Rønnebjerg, Vrå. Der er fanget 2 bygfluer sammen med talrige andre arter. Hveden er nu for langt fremme til at bekæmpelse er aktuel i denne mark. Vi fortsætter optællingen i 3 uger mere. Fotograferet den 27/9/2023 Sofie H. Olesen, LandboNord.
Det er meget usikkert, om bekæmpelse af bygfluer i vinterhvede kan svare sig, for der er sjældent store angreb. I vårhvede gør de stor skade, og der anbefaler vi at behandle 2 gange i juni. Hvis der skal behandles, så kan vinterhvede behandles med 0,15 Lamdex på hvedens stadium med 2 blade. Hvis hveden har fået 3-4 blade før der bekæmpes, så forventer vi, at der ikke er effekt af bekæmpelse.
Manganmangel undgås ved at behandle med 0,5-1 manganmiddel tilsat spredeklæbemiddel.
Rapsjordloppens larve bekæmpes i perioden fra 20.september til 15. oktober, evt. lidt senere.
Bekæmpelse af rapsjordloppers larver er aktuelt fra nu af og skal helst udføres mellem 20.september og 15. oktober. Det skyldes at effekten er dårligere hvis der er blevet meget køligt.
Bekæmpes med 0,1 Kaiso Sorbie pr. ha.
0,15 Lamdex mod rapsens insekter er ikke længere tilladt i efteråret, når raps har fået over 3 blade, og larverne bekæmpes kun effektivt, når rapsen har over 3 blade.
Spildkorn og græsser i vinterraps
Kerb må anvendes fra 1. november og er i raps det eneste middel, som har effekt mod væselhale. Dosis mod væselhale er 1-1,25 Kerb. Samme dosis anvendes mod italiensk rajgræs.
Enårig rapgræs i raps kan ikke bekæmpes med hverken Agil eller Focus Ultra. Hvis der kun skal bekæmpes enårig rapgræs, så er dosis mindre end til andre græsser. Bekæmpes med 0,6 - 0,8 Kerb først i november.
Høsten 2023 - Majshelsæd
Majshøsten er allerede i gang. Hold godt øje med majsmarkerne - kom ud i marken, majsene modner hurtigt af nu.
På nuværende tidspunkt er majsvarmeenhederne 200-300 højere end klimanormalen fra 1961 – 1990, mens majsvarmeenhederne er omkring 50 højere end vi så i 2022 på grund af den varme september måned i 2023.
Majsene har overordnet set klaret tørken flot, regnen nåede de fleste steder at komme inden majsene blev tørkestresset. Til gengæld kom stormen Hans desværre forbi mange steder, lige da blomstringen var begyndt. Det har kostet en del udbytte på nogle lokationer, dels på grund af knækkende og ødelagte planter, men også på grund af dårlig bestøvning.
CropManagers høstprognose for landmandens marker
Husk håndværket, selvom der er travlt med høsten
30-34 procent tørstof
Majsene høstes med en tørstofprocent på 30-34 – her ses det største udbytte. Hvis majsene er knækkede, saltpåvirkede eller dårligt bestøvede, bør man følge marken tæt og i visse tilfælde høste marken hurtigst muligt, da der i nogle marker ikke sker en udvikling i kolben og der kun sker en forværring af kvaliteten.
Følg også prognosen for tørstofindholdet i normalt udviklede marker i CropManager. Det kan gøres på markniveau, husk blot at opdatere majssorten og sådatoen, da disse blandt andet danner grundlag for prognosen.
Som noget nyt kan man vælge alle markerne til, og de fremgår som røde, gule og grønne alt efter om de er klar til høst, ses på billedet.
Prognosen er baseret på lokale vejrdata (frem til den aktuelle dag + 7 dage frem), klimanormalen (mere end 7 dage frem), sort og sådato. Prognosen tager udgangspunkt i en stub på 30 cm.
Hæves stubben til 50 cm til lægges 1,2 procentpoint til prognosen.
Har du brug for hjælp til prognosen er du velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent.
Stubhøjde
Stubhøjden i normalt udviklede majs bør være omkring 30 cm. Har man mangel på grovfoder, kan man overveje at sætte en lavere stub. Stubben kan hæves til 50 cm, hvis man har rigeligt grovfoder og ønsker lettere fordøjeligt foder.
Resultatet af, at man øger stubhøjden til 50 cm, i normalt udviklede majs:
Økonomien i at sætte en højere stub forbedres med stigende kornpris, fordi køerne kan æde mere majsensilage, og dermed er der behov for mindre korn i rationen.
Da der på den enkelte bedrift kan være forhold i fodringen, som gør sig gældende bl.a. i forhold til stubhøjde, anbefaler vi, at du tager en snak med din kvægkonsulent omkring dette inden majshøsten.
Snitlængde og kerneknusning
Ved høst af fuldt udviklede majs med en tørstofprocent på 30-34 skal snitlængden være kort. Optimalt er snitlængden 8 mm.
Når snitlængden bliver for lang, falder foderoptagelse.
Dernæst skal man sikre sig, at kerneknusningen er effektiv, så køerne kan udnytte stivelsen optimalt fra majskernerne. Vi anbefaler at man ved første læs kontrollerer snitlængde og kerneknusning, herunder er det vigtigt at blade og svøbblade er findelt tilfredsstillende så stakken kan køres ordentligt sammen.
Man kan kontrollere kerneknusningen ved skille majskernerne fra det øvrige materiale. Dette gøres ved at smide et par håndfulde ny-høstet majs i en spand med vand og derefter røre let rundt. Kernerne vil synke til bunden og herefter er det let at kontrollere om alle kernerne er knust tilfredsstillende.
Vil du sikre græshøsten 2024?
LandboNord anbefaler: Høst sidste slæt græs senest d. 10. oktober
Fordelene ved at tage sidste slæt inden d. 10. oktober:
For at sikre en robust græsmark til 2024 samt forbedre græssets chance for overvintring er det vigtigt at have fokus på:
Tidspunkt for sidste slæt
Det optimale tidspunkt for sidste slæt er d. 20. september – 10. oktober.
Hvis det sidste slæt græs tages i slutningen af oktober måned eller senere er der en større risiko for udvintring.
Vi ser en tydelig sammenhæng mellem, at der er taget et sent sidste slæt og udvintring på især ældre græsmarker og nyudlagte græsmarker. Det kan dog i nogle tilfælde være nødvendigt at afpudse nyudlagte marker, hvis der er meget spildkorn, som skygger for græsset. De seneste år har budt på risiko for udvintring på grund af barfrost i marker med sent slæt, medens sneskimmel har været sjældent.
Stubhøjde
Det er vigtigt at vurdere stubhøjden og bladmassen i marken ved vækststandsning. Ved vækststandsning bør græsset have minimum 2 – 3 grønne bladstykker og være 10 - 15 cm langt. Hvis sidste slæt græs tages efter 15. oktober bør stubhøjden være 10 cm, men vi anbefaler at tage sidste slæt senest 10.oktober, så græsset selv kan nå at danne genvækst.
Slæt
Bladmassen styres via tidspunktet for slæt og stubhøjden. Man skal dog være opmærksom, hvis man har blandinger med rajsvingel og strandsvingel. Disse kræver en stub, som er 1 – 2 cm længere end andre blandinger, og det svarer til mindst 8 cm stub. Man skal altid huske at tjekke stubhøjden løbende, når der tages slæt. Undgå at marken er svag før vinteren, som skrevet ovenfor, så er der større risiko for, at marken udvintrer, end at den angribes af sneskimmel.
Kaliumforsyning
Underskud af kalium øger risiko for udvintring. Mange marker tilføres gylle 4 gange på et år og har normalvis opfyldt kalium-behovet via gylle.
Vi anbefaler at supplere med 40-50 kg kalium pr. ha efter sidste slæt hvis:
Græsmark i balance
Græsset skal være i balance inden vinteren, så det kan gå i dvale og klare vinterens udfordringer.
Risikoen for udvintring øges i marker, hvor der tildeles større mængder gylle sent på året. Dette sker, fordi græsset ikke når at komme i dvale, men vokser videre på trods af kulden.
Sidste tildeling af gylle til græsmarken bør derfor ske sidst i august måned. Gylletildeling i september giver lavere udnyttelse af gyllen på en græsmark, fordi dem ikke har brug for kvælstof så sent.
Der må ikke tildeles gylle til græsmarker efter 31. august på undtagelsesbrug, hvor arealet pløjes i foråret (pløjning tilladt fra 1. marts på undtagelsesbrug).