Mark & natur

Bladlus aftager

Bladlus aftager takket være deres fender og kornets modning

Bladlus aftager

Afgrødenyt 3. juli 2023

Bladlus aftager takket være deres fjender og kornets modning

Bladlus i korn (vinterhvede, vårhvede, vårbyg og havre)
Vintersæd er nu langt i modning, at det ikke svarer sig at bekæmpe bladlus. 
Mange vårbyg-marker er også så langt fremme at den kun mangler at modne.
Kun til og med at kernen er flydende, kan bladlus overskride skadetærsklen.

Når kernen er grynet i det flydende, st.75, så skal der være mange lus og alle strå skal være angrebne af mere end 1 lus før skadetærsklen er overskredet.

Sprøjtefrist: Må behandles med skadedyrsmidler indtil 30 dage før høst.
Kornet må behandles med skadedyrsmidlerne Mavrik og Pirimor til og med st. 75, hvor kernen er flydende mælket og let grynet, dog kun hvis der er mindst 30 dage til høst.
Lamdex er tilladt indtil 30 dage før høst til og med st. 61 som svarer til begyndende blomstring. 

Dosis overfor lus i havre/vårbyg
0,05-0,1 Mavrik
0,05-0,1 Pirimor
0,1 Lamdex

Skadedyrsmidler er ret dyre, så der er penge at spare, hvis angrebet holder sig under skadetærsklen. 

Bladlus i ærter 
Skadetærsklen er 15 % angrebne planter under blomstring. Efter afblomstring er tærsklen 50 %. Brug en lys bakke og bank afgrøden deri.

Sprøjtefrist
I ærter og hestebønner er det tilladt at anvende skadedyrsmidler indtil kort før høst.

I ærtemarker er der normalt nemt at finde lus, men i år er der en del marker som ikke har store luseangreb.

Tjek marken hver uge. Brug en lys bakke og bank toppen af afgrøden over den.
Når du har bekæmpet lus med Mavrik eller Lamdex i ærter, så forvent, at der er mange lus tilbage i marken, for de sidder på de nederste plantedele, hvor du ikke har får sprøjtevæsken ned. 
Hvis du overvejer at behandle igen, så vurder om toppen af ærterne er angrebet af lus over skadetærsklen, for dem i bunden kan du alligevel ikke nå ned til. 

Pirimor er mere effektivt end de andre midler pga. Pirimors dampeffekt, medens de andre midler kun har kontakteffekt, når lusene bevæger sig hen på de behandlede blade.
Merudbyttet for at behandle med kontaktmidlerne er det samme som for at behandle med Pirimor. Det er målt i flere sæsoner i Landsforsøgene.

Dosis for ærtebladlus, brug meget vand, over 200 l pr. ha
Behandles for lus, når tærsklen overskrides: 
0,15 Pirimor er mest effektivt.
0,15 Mavrik. 
0,2 Lamdex men må kun sprøjtes ud kl. 21-03 pga. bimærke i ærter i blomst.


Bladlus i hestebønner 
I mange år er der næsten ingen bladlus i hestebønner.
Skadetærsklen er over 15 % planter med lus, når lusene samtidig er talrige på de enkelte planter. 
Behandles, når tærsklen overskrides med 0,15 Pirimor, som er mest effektivt, eller 0,15 Mavrik. 
0,2 Lamdex men må kun sprøjtes ud kl. 21-03 pga. bimærke i hestebønner eller ukrudt i blomst.


I Afgrødenyt nr. 10 kan du også læse om tidligt sået vintersæd

Hvis du er mere interesseret i aktuelt sommer, kan du læse om det her

Vi har også et indlæg om sygdomme i hestebønner - læs det her

Glyphosat: Godkendelser og krav er ikke ens i de forskellige midler - det kan du læse om her

Vil du læse om at tjekke spiring af gammel såsæd, finder du en artikel her

Du kan også læse om håndtering og valg af efterafgrøder 2023

Endelig kan du læse om at forebygge resistens mod ukrudtsmidler

Til slut har vi skrevet om, at ukrudt spreder sig med maskiner, og det kan du forebygge

PLANTERÅDGIVNINGEN
Henrik Krogh

Henrik Krogh

Planteavlskonsulent

hkr@landbonord.dk