Mens vi ivrigt venter på, at det tørrer lidt op ude på markerne og at foråret sætter ind, så vi kan komme i marken, kan tiden bruges på en tur i græsmarken for at vurdere græsmarkernes tilstand. Er græsmarkerne i topform eller er der pletter i marken som skal isås? Eller måske skal hele marken omlægges?
Indtil nu ser overvintringen positiv ud i græsmarkerne, selvom sidste slæt ikke blev taget på en del græsmarker. Hvis det milde vejr fortsætter, vil græsmarker fortsætte deres vækst, og der vil ikke være behov for at foretage nogen afpudsning eller slæt af det overvintrende græs. Vi ved fra tidligere år, at græsset fortsætter væksten, selv om der er plantemateriale fra året før, der ser dominerende ud i toppen.
Men hvis der er større områder, hvor græsset er dækket af en ”dyne” af vissent græs, bør marken, så snart det visne græs er tørt, overkøres med enten en strigle eller en græsmarksharve for at sikre, at der kommer lys ned til nye græsskud. Hvis der er et meget tykt lag af vissent græs, kan det rives sammen med en rotorrive og fjernes med opsamler-vogn.
Overvej om gyllen skal nedfældes eller køres ud med slæbeskær i marker med langt græs, for ikke at forurene græsset.
Tjek markernes plantebestand først
Tommelfingerreglen for plantebestanden er:
Hvis plantebestanden er for lav, bør man overveje at omlægge marken, for at få det bedste resultat.
Det kan være en hjælp at anvende CropManagers biomassekort til at få et overblik over variationerne indenfor og mellem græsmarkerne.
Billede. Eksempel på en græsmark hvor plantebestanden er så dårlig, at der skal lægges om. Foto Jens Bay, LandboNord
Valg af græs ved i såning
Hvis der er mindre huller i plantebestanden i marken (max 5-10%), kan skaden repareres ved oversåning med 10-15 kg udsædmængde pr. ha i marts.
Skal græsset blive liggende i flere år, kan man iså en græsblanding. Hvis marken kun skal ligge 1 år, kan man vælge hybridrajgræs eller italiensk rajgræs.
Det er vigtigt, at græsfrøene får god jordkontakt. En god etableringsmetode er såning med skiveskær tidligt forår, når marken er farbar. Efterfølgende bør marken tromles.
Sten og muldvarpeskud
Ujævne marker med sten og muldvarpeskud bør tromles, når marken er så tør, at der ikke kommer spor og at græsset ikke skades.
Muldvarpeskud skal jævnes helt ud, for at undgå forurening af 1. slæt med jord.
Græsmarken må aldrig tromles i forbindelse med frost, da det skader græsset.
Er marken jævn og uden muldvarpeskud gør tromlen ingen gavn.
Gødskning
Gylle på græs har bedst effekt lige før væksten starter, ofte i første halvdel af marts måned, men kør altid uden at lave spor. Kan gyllen først gives hen i april, skal man overveje, om der skal fuldgødes med handelsgødning til 1. slæt. Så må gyllen vente til næste slæt. Handelsgødningen tildeles ved begyndende vækst, gerne senest midt marts, så græsmarkerne bliver startet godt op. Men vær opmærksom på at køre udenom vandmættede områder.
Gylle til kløvergræs (det er ofte handelsgødning vi omfordeler)
Det vigtigt at have fokus på at udnytte gyllen bedst muligt ved f.eks. nedfældning eller forsuring, samt at gøde efter kløverprocenten, og på den måde omfordele gødningen imellem markerne. På den måde er det muligt på nogle bedrifter at spare lidt handelsgødning, eller udnytte den samlede mængde bedre. Optimalt set gives 100-120 kg N til første slæt kløvergræs (gyllens ammonium-N + handelsgødning). Omfordeles gødningen efter kløverbestanden, strækker intervallet sig fra 80-140 kg N.
Vil man omfordele gødningen, gør man det efter kløverbestanden efteråret før.
Kløverbestanden kan opdeles i 3 niveauer:
Når kløverandelen er lav (<15%) vil det være optimalt at gøde græsset som græs uden kløver, for at sikre udbyttet af både tørstof og protein ikke falder for meget. Fordelingen kunne se ud som dette i kg N til 5 slæt: 150 – 90 – 60– 50 – 30.
Det er dog de færreste, som har kvælstof nok til at gøde optimalt i dette tilfælde. Det vil i praksis betyde, at man ofte prioriterer 1. og 2. slæt og derefter ser, hvor meget der er tilbage til de efterfølgende slæt, som ofte gødes med gylle.
Er kløverandelen normal (15-30%), er det optimalt at gøde efter normen. F.eks. kg N til 5 slæt: 110 – 60 – 40 – 40 – 0. Her er det vigtigt, at kløverandelen er over 15 %, fordi man er afhængig af, at kløveren bidrager til kvælstofoptagelsen hen over sommeren.
Hvis kløverandelen er høj (>30%), kan man nøjes med gylle til de første to slæt for at dække behovet for fosfor og kalium, og spare eller flytte gødningen fra disse marker.
På www.landmand.dk er der et værktøj, der kan hjælpe med at bestemme kløverandelen i marker med afgrødekode 260.
Kalium og svovl
Kalium og svovl til første slæt kan dækkes af 25-30 tons kvæggylle/ha tilføjet 1 l svovlsyre pr. ton gylle, så man kommer op på 30 l svovlsyre pr. ha. Vær dog opmærksom på de nye regler omkring krav til forsuring: Der er krav om nedfældning af gylle, når der kun tilsættes 1 l svovlsyre pr. ton.
Hvis der skal udlægges med slanger, kræves der en markforsuring på:
1,7 l pr. ton kvæggylle
1,6 l pr. ton svinegylle
6,1 l pr. ton afgasset gylle
Slætgræsmarker med græs skal som minimum have 20 kg svovl til første slæt. Når gyllen ikke er forsuret, så vælg en svovlrig kvælstofgødning som NS 21-24 (svovlsur) eller NS 26-14.
Er der lave Kt under 4, skal der tilføres 100 kg kalium/ha til første slæt.
Man skal være opmærksom på, at græsmarker, som er 2 år eller ældre kan have meget lave kalium tal – her tildeler man kalium til de slæt, der ikke får husdyrgødning.
Læs her om de nye godkendelser for Glyphosat.
Du kan også læse om Mangan til vintersæden i foråret
Vækststadier skal påføres i sprøjtejournalen - se udviklingsstadierne her.