Imens vi utålmodigt går og venter på, at det holder med at regne, og foråret vender tilbage så vi kan komme i marken, kan tiden med fordel bruges på en tur i græsmarken. Især nogle udlægsmarker fra 2022 har haft det hårdt pga. sommerens tørke. Det er derfor vigtigt at tage stilling om græsmarkerne er i topform, om der er pletter i marken som skal i sås, eller om hele marken skal omlægges eller omdøbes til rent græs.
Sommeren 2022 var ekstremt tør i starten og det kan flere steder have givet nogle huller i plantebestanden. Vurder derfor alle marker.
I en græsmark til slæt skal der være 20-30 græsplanter pr. meter sårække, og i en græsmark til afgræsning skal der være lidt flere græsplanter, 30-40 græsplanter pr. meter sårække.
Ingen steder må der være huller større end en sko str. 45.
• Slæt-græsmarker: 20-30 græsmarksplanter pr. meter sårække
• Afgræsningsmarker: 30-40 græsmarksplanter pr. meter sårække
Man kan bruge CropManagers biomasse kort som er hjælpeværktøj til at danne et overblik over markerne.
Billede 2. Eksempel på en græsmark hvor plantebestanden er så dårlig, at der skal lægges om.
Foto. Jens Bay
Skal græsset blive liggende i flere år, kan man i så en græsblanding. Hvis marken kun skal ligge 1 år, kan man vælge hybridrajgræs eller italiensk rajgræs.
Det er vigtigt, at græsfrøene får god jordkontakt. En god etableringsmetode er såning med skiveskær tidligt forår, når marken er farbar.
Skal græsset blive liggende i flere år, kan man i så en græsblanding. Hvis marken kun skal ligge 1 år, kan man vælge hybridrajgræs eller italiensk rajgræs.
Det er vigtigt, at græsfrøene får god jordkontakt. En god etableringsmetode er såning med skiveskær tidligt forår, når marken er farbar.
Gylle på græs har bedst effekt lige før væksten starter, ofte i første halvdel af marts måned, men kør altid uden at lave spor. Kan gyllen først gives hen i april, skal man overveje, om der skal fuldgødes med handelsgødning til 1. slæt. Så må gyllen vente til næste slæt.
Handelsgødningen tildeles ved begyndende vækst, som regel i sidste del af marts.
Det vigtigt at have fokus på at udnytte gyllen bedst muligt ved f.eks. nedfældning eller forsuring, samt at gøde efter kløverprocenten, og på den måde omfordele gødningen imellem markerne. På den måde er det muligt på nogle bedrifter at spare lidt handelsgødning. Optimalt set gives 100-120 kg N til første slæt kløvergræs (gyllens ammonium-N + handelsgødning). Omfordeles gødningen efter kløverbestanden, strækker intervallet sig fra 80-140 kg N.
Vil man omfordele gødningen, gør man det efter kløverbestanden efteråret før.
Kløverbestanden kan opdeles i 3 niveauer:
| Kløverandel | Gødningstrategi |
| Lav kløverandel (<15 %) | Gødes som græs uden kløver |
| Normal kløverandel (15-30 %) | Gødes efter kvælstofnormen |
| Høj kløverandel (>30 %) | Gylle for at dække PK behov |
Når kløverandelen er lav (<15%), vil det være optimalt at gøde græsset som græs uden kløver, for at sikre udbyttet af både tørstof og protein ikke falder for meget. Fordelingen kunne se ud som dette i kg N til 5 slæt: 150 – 90 – 60 – 50 – 30.
Det er dog de færreste, som har kvælstof nok til at gøde optimalt i dette tilfælde. Det vil i praksis betyde, at man ofte prioriterer 1. og 2. slæt og derefter ser, hvor meget der er tilbage til de efterfølgende slæt, som ofte gødes med gylle.
Er kløverandelen normal (15-30%), er det optimalt at gøde efter normen. F.eks. kg N til 5 slæt: 110 – 60 – 40 – 40 – 0. Her er det vigtigt, at kløverandelen er over 15 %, fordi man er afhængig af, at kløveren bidrager til kvælstofoptagelsen hen over sommeren.
Hvis kløverandelen er høj (>30%) kan man nøjes med gylle til de første to slæt for at dække behovet for fosfor og kalium, og spare eller flytte gødningen fra disse marker.
Som udgangspunkt skal vi ikke pudse markerne af, men i stedet for tage slæt, når det er klar. Vi ved fra tidligere år, at græsset fortsætter væksten selv om det er plantemateriale fra året før, der ser dominerende ud i toppen.
Udbytte og kvalitet skades ikke af det visne lag. Vi skal dog være opmærksomme på, at det visne lag ikke må kvæle de nye skud.
Kalium og svovl til første slæt kan dækkes af 25-30 tons kvæggylle/ha tilføjet 1 l svovlsyre pr. ton gylle, så man kommer op på 30 l svovlsyre pr. ha.
Vær dog opmærksom på de nye regler omkring krav til forsuring: der er krav om nedfældning af gylle når der kun tilsættes 1 l svovlsyre pr. ton.
Hvis der skal udlægges med slanger kræves en markforsuring på:
• 1,7 l pr. ton kvæggylle
• 1,6 l pr. ton svinegylle
• 6,1 l pr. ton afgasset gylle
Slætgræsmarker med græs skal som minimum have 20 kg svovl til første slæt. Når gyllen ikke er forsuret, så vælg en svovlrig kvælstofgødning som NS 21-24 (svovlsur) eller NS 26-14.
Er der lave Kt under 4, skal der tilføres 100 kg kalium/ha til første slæt.
Man skal være opmærksom på, at græsmarker, som er 2 år eller ældre kan have meget lave kalium tal – her tildeler man kalium til de slæt, der ikke får husdyrgødning.