AfgrødeNyt

Krav til målrettede efterafgrøder i 2024 ændres til 0

Skrevet af Henrik Krogh | 19-09-23 09:34

 

Krav til målrettede efterafgrøder i 2024 ændres til 0 i store dele af Nordjylland

Nordjylland havde i 2023 i store områder et efterafgrødekrav på 31,2 % målrettede efterafgrøder i 2023. Den målrettede regulering i 2024 i Nordjylland bliver enten UDEN krav eller et meget stort krav om 40-44% målrettede efterafgrøder.

Det samlede efterafgrødekrav forventes at være på ca. 365.000 ha efterafgrøder. Det er samme niveau som tidligere år.

Danmark er opdelt i 90 kystvandoplande. I 2024 forventes der et indsatsbehov i 66 kystvandoplande:

  • 45 kystvandoplande har et indsatsbehov mellem 40 procent og op til det maksimale indsatsbehov på 44,2 procent. I 2023 var det maksimale indsatsbehov 31,2 procent, dvs. en markant forøgelse af den øvre grænse
  • De resterende 21 kystvandoplande har et indsatsbehov mellem 6,0 og 38,7 procent
  • En række kystvandoplande, der ikke havde et indsatsbehov i 2023, får et indsatsbehov i 2024 på 44,2 procent (f.eks. Djursland Øst og Bornholm)

Målrettede efterafgrøder får tilskud

Tilskuddet øges fra de nuværende 500 kr. i år til 673 kr. pr. ha efterafgrøder i 2024. 

Bekendtgørelse og vejledning for de frivillige målrettede efterafgrøder 2024 er endnu ikke sendt i høring.

 

I dette Afgrødenyt kan du også læse om Aktuelt i marken

Du kan også læse om, at sådato styrer LandboNords strategi overfor ukrudt  vintersæd