Kvælstoftildelinger i foråret

Vinteren er trukket ud, og der varsles stadig frostgrader. Det betyder, at der ikke er fuld fart frem ude i marken, men når det sker, kan det blive intenst.

Det kolde vejr betyder dog også at afgrøderne ikke har rørt meget på sig. Der er dog vådt derude og skal være opmærksom på om markerne bærer inden vi kører ud.
Når vi kan gøde, skal vi nu mere tænke på, om vi vil gøde færdig på en gang, eller om vi holder en smule tilbage til en senere gødskning, her vil det typisk være 40-60 kg N pr. ha.

Vinterbyg og raps kan gødes færdig 1. april, i raps kan der eventuelt holdes 40 kg N tilbage. Vinterbyg færdiggødes så snart det er muligt.
Vinterhvede til foder, rug, triticale og rajgræs tildeles næsten hele kvoten omkring 1. april og der holdes kun 40 kg N tilbage til en senere gødskning

Øg udnyttelsen i afgasset gylle

Vintersæd: Landsforsøgene viser, at forsuring af gylle til vintersæd giver et merudbytte på 1,5 – 2 hkg pr. ha i gennemsnit. Under gode forhold for udbringning dækker det ikke ekstraomkostningerne. Under dårlige forhold med stor fordampning, lønner syretilsætning sig.

Undgå udbringning på tørre, varme og blæsende dage, som øger fordampning. Foretræk at køre om aftenen, når dagene er for varme og tørre.

Overvej ved risiko for ammoniak fordampning at tilsætte svovlsyre.

1- 1,5 l syre pr. ton gylle vil med 30 t pr. ha dække svovlbehovet i korn og græs. Hvis der ikke nedfældes, vil slæbesko nedsætte ammoniaktabet mere end slæbeslanger.

Vårsæd: Nedfæld før såning, nedfældning i sort jord reduceres fordampning. I kartofler, majs og roer kan der tilsættes nitrifikationshæmmer. Nitrifikationshæmmer holder kvælstof længere tid på ammonium-form før de omdannes til nitrat. Nitrat-kvælstof kan nemt udvaskes i et vådt og sent forår.