Lys i mørket - LandboNords Planteavl går ind for "sort" arbejde
Du får en fantastisk timeløn for at køre med jordmidler i mørket.
Godt vejr til Prosulfocarb: Prøv en app ”Spray Assist” fra Syngenta.
Afstand til grønsager, æbler og andre afgrøder som aldrig må kunne rammes med sprøjtetågen: Ses på landmand.dk. Når vinden i din mark er bort fra de marker, er det ok at sprøjte op ad dem.
Undgå at behandle med prosulfocarb i morgentågen i helt vindstille vejr, hvor prosulfocarb ikke lander på jorden, men kan flytte sig, når tågen letter. Det kaldes inversion. Faktisk er vindhastighed på 2-4 m/s at foretrække.
Boxer-midler (Prosulfocarb), DFF og Mateno Duo er jordmidler. Boxer fordamper nemt og fordampning nedsætter effekt på ukrudt.
LED-lys på sprøjten giver god mulighed for at lave en fantastisk behandling: Aften og nat i høj luftfugtighed.
Brug dyser, der reducerer afdrift med 90%. Så virker jordmidler bedst.
Vandmængde 200-400 l vand pr. ha og store dyser.
Dyser og lys på sprøjten er nemme at tjene hjem på den bedst mulige behandling. Fordampning af Boxer (Prosulfocarb) undgås med gode dyser og nattesprøjtning, så der er mere effekt af sprøjtningen.
Vintersæd
Marken skal være fri for ukrudt før såning. En god pløjning vender spildkorn og mange vanskelige græsser ned i en dybde, hvor de ikke kan spire fra.
Pas på såbedet. Det sikreste er, at så marken til lige så snart, at marken er pløjet eller harvet. Vandet fordamper i marken som ikke er pakkede, og en uventet regnbyge ødelægger såbedet, indtil der kommer flere dages tørvejr.
Nedsat plantetal ved tidlig såning. Beslut plantetal hver dag og til hver mark. Vi har vedlagt LandboNords forslag til plantetal.
Plantetal påvirker risiko for lejesæd og sneskimmel. Hvis du har gps, så undlad at lukke for såtragter i plejespor for at give ukrudt i plejespor en afgrøde at konkurrere med.
I marker med tendens til lejesæd, skal plantetallet nedsættes med måske 20%.
Hvis du blander såsæd med NP 18-20-0, bliver afgrøden hurtigere kraftig pga. P- og ammonium-indholdet.
Maksimalt 15 kg N pr. ha er tilladt i efteråret til korn.
Nedsæt plantetal alt efter, hvor meget NP 18-20-0 du tilsætter, f.eks. med 10-20 %, hvis du tilsætter 50 NP 18-20-0 pr. ha.
LandboNord har målt effekt at startgødning igen i år. De bedst egnede gødninger til startgødning af hvede er 50 kg NP 18-20-0 som gav merudbytte på ca. 10 hkg pr. ha i 2023 i forsøg ved Østervrå.
Vinterraps
Spildkorn bekæmpes med Agil, 0,3 til 3 blade på spildkorn. Må udbringes 2 gange med op til 0,74 l pr. ha i alt.
Snegle trives i mange marker, også selv om der er tørt. Snegle skader sent såede afgrøder mere end tidligt såede afgrøder, så hold øje med rapsen til den har 5 blade.
Ukrudt. 0,25 Belkar anvendes fra rapsen har 2 løvblade. Men Belkar skal ligge 7 dage fra andre behandlinger, f.eks. fra Agil-behandling mod spildkorn. 0,25 Belkar er maksimal dosis indtil rapsen får 5 blade.
Tabel 1. Effekt af 0,25 Belkar i raps. Bedre effekt på småt ukrudt, og bedre effekt i kraftig raps.
, (**) 50-70% effekt, (***) 71-85% effekt, (****) 86-95% effekt, (*****) Over 95% effekt.
Tidligt såede raps og kraftig vækst. Raps sået indtil ca. 10. august har ofte behov for vækstregulering. Aviron og andre kraftige sorter vækstreguleres med 0,5 Juventus eller 0,5 Caryx.
Tabel 2. Oversigt over godkendte midler med effekt på vækst til brug om efteråret i vinterraps. Det anbefales så vidt muligt kun at anvende midler, som ikke tæller med i triazolregnskabet, dvs. Caryx (vækstregulering) og Juventus (vækstregulering og svampe).
Ukrudtsbekæmpelse i tidligt sået vintersæd
Ukrudt kan kun bekæmpes effektivt i et såbed, som er helt fri for fremspiret ukrudt efter en god pløjning eller ved at der er anvendt glyphosat før tilberedning af såbed.
Mateno Duo og DFF har mere jordeffekt end bladeffekt. Jordmidler virker på ukrudt under fremspiring. Effekten falder, når ukrudt bliver stort. I 2022 havde vi meget tørt såbed, og det nedsætter jordmidlers effekt. I 2023 forventer vi tilpas fugtighed for at få jordeffekt.
Boxer-midler indeholder Prosulfocarb, som virker bedst, når det både virker som jordmiddel og bladmiddel. På stort ukrudt får man ikke jordmiddeleffekten, for ukrudtet er vokset fra det følsomme stadium.
Boxer-midler virker bedst på ukrudt fra fremspiring, til det har højst 1,5 blad.
Blanding af Mateno Duo med Boxer eller DFF med Boxer øger skaden på afgrøden, især i varmt vejr.
Kør aldrig med Mateno Duo i blanding med Boxer i vinterbyg og rug, som er mere sarte end hvede. Hvede tåler i køligt vejr, at Mateno Duo er blandet med Boxer-middel.
I dette Afgrødenyt kan du også læse om Aktuelt i marken
Du kan også læse om, at sådato styrer LandboNords strategi overfor ukrudt i vintersæd