Nye økologiske marker skal indberettes hos Landbrugsstyrelsen inden nytår, hvis de skal have økologisk basis- og omlægningsstøtte i 2023
Marker, der først bliver tilmeldt i det nye år, vil først kunne få økologiske tilskud fra 2024. Meld derfor ind nu, hvis du har udsigt til at få nye marker ind til bedriften inden 1. januar.
Basisstøtten er på 870 kr./ha, omlægningsstøtten er 1600 kr./ha og tillæg for reduceret N-tilførsel er 650 kr./ha.
Der vil være vagt på mellem jul og nytår; men meld ind senest den 22. december, hvis du vil være sikker på at få markerne indberettet.