Vinterraps med skadedyr og nyttedyr

Når vi bekæmper skadedyr rammer vi ofte også nyttedyrene - bekæmp kun når skadestærsklen er overskredet

Vi skal bekæmpe når tærsklen er overskredet

Bladribbesnudebiller

I netop din mark vil du få det bedste varsel ved at du selv sætter fangbakker op. De flyver bedst i lunt vejr, og hvis det er nødvendigt at bekæmpe, sker det omkring 1.april. 

Skadetærsklen er fangst af 10-15 pr. fangbakke før der behandles. I tidligere år har vores fælder fanget kun et par stykker i hele foråret, så vi har endnu ikke været over skadetærsklen.

Så længe der er meget koldt er der ikke risiko for at bladribbesnudebillerne invaderer marken.

På Sjælland gennemførte VKST forsøg i 2 marker, hvor der var fangst over skadetærsklen. Kun i det ene forsøg var der merudbytte for bekæmpelse. Det er ikke muligt at vurdere, om deres naturlige fjender hjalp med at bekæmpe dem.

Nyttedyr i raps og andre afgrøder

Når vi vælger at bekæmpe insekter i raps i foråret, så bekæmper vi desværre samtidig skadedyrenes effektive fjender, som især er snyltehveps. Snyltehveps er gode til at hæmme glimmerbøsser og skulpesnudebiller. De to skadedyr har vi i de seneste mange år kun set få af.
Derfor er det bedst kun at anvende skadedyrsmidler i raps, når skadetærsklen er overskredet. 

Lys bladplet

Lys bladplet forekommer i fugtige og milde forår. I et normalt år er der for tørt og køligt i Danmark til at sygdommen udvikler sig. Samtidig er mange sorter robuste overfor sygdommen, så den ikke udvikler sig så godt. I tabellen ses de mest robuste sorter til venstre, det er sorter, som er meget udbredte i 2023.

Rapssorters modtagelighed overfor lys bladplet 

Tabel 1. Oversigt over rapssorters modtagelighed for lys bladplet. 

Udklip

raps lysbladplet

raps lysbladplet 1
Billederne viser lys bladplet på underside og overside af et rapsblad. De stammer fra Seges fra et tidligere år. 

PLANTERÅDGIVNINGEN
Jacob Møller

Jacob Møller

Planteavlskonsulent

jam@landbonord.dk