Uge 17 aktuelt

Uge 17 Aktuelt 

Aktuelt i marken fra uge 17 

Overvintring og startgødning i vintersæd 

Mange hvedemarker er hæmmet af de mange frostnætter, især på de tørreste forblæste bakker. 
På sådan en bakke i det centrale Vendsyssel ser vi nu udslag for hvilken startgødning, der er valgt. I efteråret så vi ikke udslag. NP 18-20-0 har større effekt end NS 27-4 og Kalksapeter. Vi høster forsøget og måler effekten på udbyttet.

Billede 1: Foto fra 25. april 2023 på en forblæst bakke i Østervrå. Sortsblanding fra DLG, sået 16. september. Parcellen i midten er uden startgødning og er hæmmet, til højre er såsæd blandet med 50 kg NP 18-20-0 pr. ha ved såning. Foto: Kirsten Søe Pedersen.

Skadedyr i vinterraps i foråret

Undgå at bekæmpe skadedyr i raps, når de forekommer under skadetærsklen. Meget kolde nætter betyder, at skadedyrene er langsomme om at brede sig til markerne, og derfor normalt ikke vil angribe i stort antal.
Bekæmpelse af skadedyr i foråret i raps bekæmper samtidig nyttedyr, som er skadedyrenes fjende. Nyttedyr som især er snyltehvepse, hjælper os til at mange marker kun opnår angreb, som ligger ned under skadetærsklen.
De tyske landmænd er nødt til at undlade skadedyrsbekæmpelse i raps. I Tyskland har de tidligere bekæmpet skadedyr så ofte i raps, at midler nu ikke længere virker pga. at skadedyr har udviklet resistens. Der anbefaler rådgivningen at undlade bekæmpelse uanset hvor mange skadedyr, der er i rapsen, fordi det ikke nytter noget at anvende skadedyrsmidler, som reelt kun bekæmper nyttedyr. 
Vi SKAL udnytte at der ofte sker naturlig bekæmpelse af rapsens skadedyr i foråret.

Bladribbesnudebiller

Billede 3: Bladribbesnudebiller har ikke vist sig i vores gule fangbakker endnu. I registreringsnettet er de kun over skadetærsklen på Sjælland (røde prikker). Gule prikker betyder at der er under, og mange af de gule er der ingen fanget endnu. 

Billerne er mest aktive i lunt vejr, og det har vi ikke haft endnu i foråret.
Da vi i foregående år ikke har haft mange bladribbesnudebiller i Nordjylland, så er der udsigt til at andre landsdele kommer til at opleve dem før vi gør i nord. Kortet viser tydeligt at andre landsdele generelt også er fri for problemet med bladribbesnudebiller.
Skadetærsklen er på ca. 15 i en fangbakke, så der er langt op til at der er behov for bekæmpelse, når der endnu ikke er kommet nogen. Hvis der fanges over skadetærsklen, så skal de først bekæmpes 10 dage senere, og kun hvis der til den tid er lunt vejr. 
Ca. 1. juni er ofte et godt tidspunkt at undersøge stænglerne for evt. larveangreb. 

Glimmerbøsser optræder kun i enkelte planter, så der er langt op til skadetærsklen på 10 biller pr. plante i knop. I blomst er skadetærsklen meget høj, mindst 20.
Skulpesnudebiller og skulpegalmyg finder vi ikke før der bliver lunt.

Sprøjtevinduer

Afsæt sprøjtevinduer og tjek effekten, f.eks. af knoldbæger i raps

Et sprøjtevindue i marken er et godt ”værktøj” til at vurdere effekten af en udført behandling. Er behandlingen effektiv? Valgte jeg det rigtige middel? Det er altid en god ide at afsætte et eller flere sprøjtevinduer i marken, så du kan se om dine handlinger i marken bærer frugt eller om timing, middelvalg eller dosis skal ændres til den følgende sæson.

Bygfluer ses i vinterhvede nu

I vinterhvede udtynder bygfluer skuddene. I en stærk vinterhvede i god vækst uden skade fra vinteren overtager andre skud den ledige plads efter de døde skud. 
I stærkt angrebne marker kan plantebestanden blive så dårlig, at omsåning er aktuelt. Svækkede marker kan let få det sidste knæk med bygfluer.
De angrebne planter har været på 1,5 blade, dengang bygfluerne angreb dem. Fordi det er umuligt at forudsige hvornår bygfluen angriber marken, så er det umuligt at bekæmpe dem effektivt og der er ikke økonomi i det.
Vårhvede skades meget mere end vinterhvede af bygfluer, og byg regner vi ikke med skades, selv om de hedder bygfluer. 
I vårhvede er det meget vigtigt at bekæmpe bygfluer. Der plejer det at være aktuelt fra først i juni. 

Græsfluer angriber vintersæd

De kan ikke bekæmpes og ses i alle marker, fordi alt græsukrudt opformerer dem. Det ses som et skud, hvor det nyeste blad visner. Angrebet ligner fritflueangreb, men fritfluers angreb ses om efteråret, ikke om foråret.

Billede 4: skud med græsflue til venstre (slankt skud) og skud med bygflue til højre (fortykket skud). Bemærk at sideskud er fri for angreb. Foto: Kirsten Søe Pedersen, Vrå 25. april 2023.

Vækstregulering i vintersæd

Væksten i år er hæmmet af den lange periode med kolde nætter. Hvis vintersæden er meget kraftig, så kan den have behov for vækstregulering. Men husk, at når vækstregulering afprøves i landsforsøg i veletablerede marker, så giver det sjældent netto merudbytte. 

Hvis N er tildelt sent i år, reducerer det samtidig behovet for at vækstregulere.

Brug dosis efter behov, varier f.eks. fra 0 til 50% af fuld dosis af midlet på en dag med god vækst i lunt vejr.

Vækstregulering kræver god vækst og en middeltemperatur på 8 gr. C, dog 12 gr. C for Cerone og Terpal.

Vores forår i år gør nok, at mange ikke behøver vækstregulere, da kornet ikke er blevet skudt fra start med et mildt forår og tidlig kvælstoftildeling.

Det sikreste er at IKKE at blande vækstregulering med midler, som har græseffekt. CCC-produkter er de midler, der sker færrest skader med ved blanding med græsmidler. Tjek med middeldatabasen.

Følgende forhold øger risikoen for lejesæd:

• blødstrået sort
• tidlig såning
• stor udsædsmængde
• milde vintre
• tidlig og stor kvælstoftildeling