Bekæmpelse af græsukrudt i vintersæden
Det er vigtigt at bekæmpe inden ukrudtet bliver for stort. Stort græsukrudt er svært at bekæmpe, og dårlig effekt øger risiko for resistens overfor midlerne.
I mange marker er ukrudt bekæmpet i efteråret og den er ren for ukrudt nu. Her venter vi med at bekæmpe, indtil nyt ukrudt dukker op.
Andre marker har stort ukrudt, som har vokset i 5 måneder. Her skal vi bekæmpe lige så snart, vi er ude af perioden med risiko for frost, og frosten hænger ved længe i år
Behovet for ukrudtsbekæmpelse kan deles op i:
1. Behandlet i efteråret med god effekt: Vent på nyt ukrudt, måske helt til maj.
2. Ikke behandlet i efteråret med Boxer: Løsninger ses herunder:
Billede 1. Vinterhvede med ukrudt i slut marts 2023. Foto Sofie Olesen
Vores forslag mod almindelige arter gælder også mod enårig rapgræs og rajgræs.
Hvede og triticale, ikke vinterbyg
110 g Broadway + PG26N + 0,4 l Cossack.
Bred effekt på græs og tokimbladede arter.
Cossack kan erstattes af Atlantis i samme dosis. (ca. 330 kr.)
Eller
0,6 l Cossack + spredeklæbemiddel + mangansulfat (ca. 240 kr.)
Især mod græsukrudt.
Begge løsninger: Tilsæt 0,05 DFF, hvis DFF ikke er anvendt i efteråret. DFF må anvendes 1 gang pr. sæson (20 kr.).
Vinterrug, også hvede og triticale, ikke vinterbyg
160 g Broadway + PG26N
Mindre effekt på enårig rapgræs, ellers bred effekt på græs og tokimbladede arter. (ca. 270 kr.)
(I rug ændrer vi i forhold til i hvede ved at undlade Cossack og i stedet for anvende større dosis Broadway. Cossack skader ofte rug og skader sjældent hvede.)
Tilsæt 0,05 DFF, hvis DFF ikke er anvendt i efteråret. DFF må anvendes 1 gang pr. sæson (20 kr.).
Vinterbyg: Mod vinaks og rajgræs anbefaler vi:
50 ml Hussar Plus + spredeklæbemiddel + mangansulfat. (ca. 80 kr.). Tilsæt 0,05 DFF, hvis DFF ikke er anvendt i efteråret (20 kr.).
Hvis der kun er vindaks og ingen rajgræs kan 0,5 – 0,8 l Primera Super/Foxtrot anvendes uden at andre midler blandes i, heller ikke mangan.
Sulfonylurea-midler (SU-midler) må kun bruges én gang pr. vækstsæson. For en række SU-midler er der yderligere begrænsninger, så kun et eneste af SU-midlerne må anvendes en hel sæson.
Hvis der i efteråret er brugt: | Må der tidligt forår bruges: | Og senere følges op med: |
Ingen SU-midler |
SU midler: Hussar Plus, Atlantis OD, Cossack, Accurate max, Nicanor SG, Express, Express Gold, Nuance, Trimmer (disse midler må ikke blandes) Og endvidere Broadway, Rexade, Primus, Saracen M, Serrate, Zypar |
Broadway, Primus XL, Starane XL, Cleave, fluroxypyrmidler, Mustang forte, Pixxaro |
SU-midler: Atlantis, Othello, Express, Nuance, Trimmer |
Broadway, Rexade, Primus, Saracen M, Serrate, Zypar |
Broadway, Primus XL, Starane XL, fluroxypyrmidler, Mustang forte, Pixxaro |
Temperaturforhold
Den bedste effekt opnås, når der op til og i de første døgn efter sprøjtningen er gode temperaturforhold både dag og nat. Let frost i få timer om morgenen kan godt gå an. Undgå behandling før frost. Det forringer effekt og skader afgrøden.
Over 2 grader. Under kølige vejrforhold med en gennemsnitstemperatur ned til 2-4 °C virker Ally, Express, Primus, Saracen, Topik og Zypar ret sikkert, når blot der er vækst i ukrudtet. Temperaturer omkring 7-8 °C vil dog være optimalt.
8-9 grader. Temperaturkravet til Atlantis, Rexxade, Hussar Plus, Broadway og Atlantis er 8-9 °C som gennemsnitlig døgntemperatur omkring sprøjtetidspunktet, mens temperaturkrav til Broadway ifølge etiketten er lidt lavere.
Over 10 grader. Temperaturen ved anvendelse af Mustang forte og Pixxaro må gerne være over 10 °C.
Over 12 grader. Midler som Primera Super/Foxtrot, Starane XL og Starane/Flurostar bør først tages i brug, når temperaturen er over 12 grader.