Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Bliv ringet op

COVID-19 spredningen skal stoppes nu - vi hjælper hinanden

Få hjælp under COVID-19

Som virksomhedsejer står du hver dag i situationer, hvor coronavirus har ændret hverdagen, eller hvor selve grundlaget for din virksomhed er usikkert.

Er du i tvivl om, hvem du skal kontakte i forhold til din konkrete situation, er du velkommen til at kontakte LandboNord for at høre mere på 96 24 24 24 eller din rådgiver direkte. 

Hos LandboNord står vi som altid klar til at rådgive dig om dine muligheder.

COVID-19 spredningen skal stoppes nu - vi hjælper hinanden!
 

Quick links:

Få digitale løsninger og lad os mødes online


Vores Digitale Team hjælper dig godt i gang med at afholde online møder. Vi guider dig igennem opsætning og brug af digitale løsninger, som for eksempel Teams, Skype og TeamViewer.

Hos LandboNord står vi som altid klar til at rådgive dig, og hjælper gerne med alt det tekniske, så du kan sidde hjemme foran computeren og holde mødet. 

Kontakt LandboNords IT-konsulent Finn Winther Wammen på tlf. 96 24 24 84 eller IT-konsulent Carsten Pinderup på tlf. 96 24 24 86 for mere information. 

Læs mere

 

Midlertidig lønkompensation

Få hjælp til ansøgning og revisorerklæring

Ordningen gælder for private virksomheder, der er ekstraordinært økonomisk hårdt ramt som følge af COVID-19, og som står over for at varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. Der ydes i ordningen midlertidig kompensation til virksomheder for det antal medarbejdere, virksomheden forventer at skulle hjemsende i stedet for at afskedige.

Alle virksomheder er omfattet af denne ordning uanset virksomhedsform, branche mv., hvis virksomheden lever op til øvrige kriterier i ordningen.

Kontakt LandboNords juniorkonsulent, Lasse Mellergård på tlf. 96 24 17 27 eller chefrådgiver, Jesper Frisgaard på tlf. 96 24 17 20 for mere information.

Læs mere

 

Arbejdsfordeling – ordningen gøres mere fleksibel

Ordningen om arbejdsfordeling betyder, at virksomheder kan sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og medarbejderne kan så få supplerende dagpenge.

Reglerne ændres, så en arbejdsfordeling kan igangsættes, så snart den er anmeldt til jobcentret. Dermed suspenderes det nuværende krav om, at en arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret senest en uge før, at den kan træde i kraft.

Samtidig bliver det muligt for virksomhederne at skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. Det indebærer, at ordningen bliver mere smidig, så tilpasninger til produktionen kan ske hurtigere.

Kontakt LandboNords socialkonsulent, Mette Neist på tlf. 96 24 24 24 for mere information.

Læs mere

Nyt om COVID-19

Forlængelse af ophold for udenlandske landbrugspraktikanter 03/07/2020

Forlængelse af ophold for udenlandske landbrugspraktikanter

Det er nu muligt at forlænge udenlandske landbrugspraktikanters ophold i yderligere 3 måneder. Særordningen gælder alle Landbrugspraktikanter der allerede befinder sig i Danmark og har en arbejds- og opholdstilladelse der udløber inden den 25.september 2020.

LandboNord Lønservice står klar hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til forlængelsen af din udenlandske landbrugspraktikant.

Det er nu muligt at forlænge udenlandske landbrugspraktikanters arbejds- og opholdstilladelse med yderligere 3 måneder.

Udlændinge-og Integrationsministeren har på opfordring fra 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer besluttet, at landbrugspraktikanter, hvis arbejds- og opholdstilladelse udløber senest den 25. september 2020, ekstraordinært kan få forlænget tilladelsen i 3 måneder.

Denne beslutning er med til at hjælpe de landbrug, som følge af COVID-19, har haft svært ved at få nye udenlandske praktikanter til Danmark.

Den 22. marts meddelte Udlændingestyrelsen, at udenlandske praktikanter kunne få forlænget deres opholdstilladelse med 3 måneder, hvis tilladelsen udløb inden 25. juni 2020. Ministeren har nu besluttet at forlænge denne mulighed med yderligere 3 måneder.

Dette betyder at, udenlandske praktikanter hvis 12 måneders tilladelse udløber inden den 25. september 2020, kan få forlænget tilladelsen til samlet 15 måneder og at praktikanter der allerede har benyttet sig af den ekstraordinære forlængelse på optil 15 måneder kan, hvis denne forlængelse udløber inden 25. september 2020, få yderligere forlængelse i op til 18 måneder.

Betingelse for forlængelse

  • Særordningen gælder kun for de landsbrugspraktikanter, hvis arbejds- og opholdstilladelse udløber inden 25. september 2020.
  • Gælder kun landbrug.

Det skal du gøre

  • Der skal indsendes en ansøgning om forlængelse via NyiDanmark.dk.
  • Der betales almindeligt gebyr.

Vigtigt - Forlængelsesansøgningen skal være indsendt inden den nuværende arbejdes- og opholdstilladelse udløber. Praktikanten må gerne efter indsendelse ansøgningen fortsætte sit arbejde og ophold – også selvom SIRI ikke har færdigbehandlet ansøgningen om forlængelse. 

Kontakt LandboNords LønService på 9624 2424 hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til forlængelsen.  

Tidspunkt:
3. juli 2020 kl. 11:48



Tilmeld

Vis alle

Til alle der har brug for hjælp i landbruget eller til dig der vil hjælpe

Mens det meste af Danmark er lukket ned som følge af COVID-19, så fortsætter landbruget med at producere fødevarer til befolkningen.

Alle er potentielt i risikogruppen for at blive ramt af coronavirus, så LandboNord iværksætter nu et ekstraordinært initiativ, som skal sikre, at dyrene på de nordjyske landbrug stadig vil blive passet, hvis landmanden eller hans medarbejdere lægger sig syge.

Lønnet arbejde
Du kan melde dig til initiativet ved at sende en mail til coronajob@landbonord.dk hvori du skriver fra hvilket geografisk område, du kan hjælpe i, og hvilke faglige kvalifikationer du har at byde ind med. Herefter vil LandboNord matche indkomne kandidater med de landmænd, som har brug for hjælp.

Kontakt Karina Thomsen på tlf. 96 24 18 82, rådgivningschef i LandboNord Agriculture, Merete L. Andersen på mobil 20 10 61 94 eller send en mail: coronajob@landbonord.dk.

Se mere

Kontakt