Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra foreningen

Op til 20 timers gratis krisehjælp til medlemmer af LandboNord 08-09-2020

Op til 20 timers gratis krisehjælp til medlemmer af LandboNord

Landmænds mulighed for at få gratis krisehjælp blev forringet, da SEGES nedlagde sin hotline tidligere i år. Det har fået LandboNord til at etablere sin egen fordelagtige ordning med op til 20 timers gratis krisehjælp for de medlemmer, som skulle få brug for det.

Da lukningen af SEGES gratis krisehjælp blev annonceret, valgte man i LandboNord at lave et tilbud til de medlemmer, som står og mangler akut krisehjælp for eksempel i forbindelse med en konkurs – eller en faretruende konkurs.

- Mange af os går ind i erhvervet med liv og sjæl, og det er rigtig vigtigt, at vores medlemmer kommer ud på den anden side af en konkurs som hele mennesker. Vi håber, at en tidlig indsats med LandboNords krisehjælp kan være med til at gøre en mærkbar forskel i fremtiden for vores medlemmer og deres familier, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

Som medlem af LandboNord har du to muligheder for at få gratis krisehjælp gennem foreningen:

1 – 2 timers gratis hjælp: Er du i fare for at gå konkurs, og bedriften derved er i risiko for at skulle afvikles, så har du mulighed for at kontakte LandboNords socialkonsulent Mette Neist, som har tyve års erfaring med krisehåndtering og/eller en af LandboNords skatteeksperter, idet foreningen bevilger 1-2 timers gratis rådgivning. Rådgivningen kan have fokus på, hvad du skal have styr på i tilfælde af, at bedriften skal afvikles. Dette som hjælp til at sikre din families fremtid.

Op til 20 timers gratis hjælp: I tilfælde af konkurs, hvor banken ikke lever op til sit ansvar, kan der bevilges op til 20 timers konsulenthjælp til afklaring af din families fremtid. Konsulenttimerne er samlet for alle funktionerne ved LandboNord, og kan derfor anvendes efter dit behov.

Betingelserne for at få del i den gratis krisehjælp er, at du har været medlem af LandboNord de seneste tre år og/eller er nyetableret indenfor de seneste tre år.








Kontakt