Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LN Erhverv

Opsamling på COVID-19 information 17-04-2020

Opsamling på COVID-19 information

Uge 15 og 16: Regeringen og alle Folketingets partier er enige om omfattende hjælpepakker til dansk økonomi i forbindelse med tab som følge af COVID-19

I LandboNord er vores hold af eksperter klar til at hjælpe dig og din virksomhed. På siden www.LandboNord.dk/covid19 kan du kan du finde relevant information. Her kan du også blive ringet op af en medarbejder, som kan hjælpe dig i den konkrete situation, du oplever i øjeblikket.

I det følgende kan du læse lidt om det, der er sket i løbet af uge 15 og 16

  • Hvad sker der for dig på mandag?
  • Generel opdatering af hjælpepakker
  • Udskydelser af frister
  • Kompensation til faste omkostninger
  • Genåbning af din virksomhed - arbejdsfordeling
  • Muligvis mere hjælp på vej

Hvad sker der for dig på mandag?

Genåbningen af Danmark er ved at gå ind i de første faser, og det har stor betydning for erhvervslivet. Mange servicevirksomheder har fået grønt lys til genåbning mandag den 20. april 2020. Din åbningsstrategi får i høj grad indvirkning på din mulighed for kompensation. Blandt andet i forbindelse med kompensation til selvstændige og kompensation til faste omkostninger. Derfor opfordrer vi dig til at kontakte din økonomikonsulent.

Hjælpepakker generelt

Der sker ikke modregning i anden offentlig gæld ved udbetaling af kompensationerne.

Udskydelser af frister

Alle virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, har fået udskudt indberetningsfristen med 3 mdr. Det gælder virksomheder med årsafslutning i perioden 31.10.2019 – 30.04.2020.

Virksomheder der afholder eller har afholdt generalforsamling skal fortsat indsende årsrapporten til erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold.

LandboNord og LN Erhverv ønsker fortsat at udarbejde regnskaberne til oprindelige frister.

Kompensation til faste omkostninger

Ordningen åbnede for ansøgning den 8. april 2020. Der sker fortsat en del justeringer til ordningen, da der i bekendtgørelsen er meget uafklaret.

Virksomheder med negativt resultat i 2019, vil blive reguleret forholdsmæssigt i kompensationen.

Hvis du i perioden 9. marts 2020 til 8. juni 2020 forventer et omsætningsfald på mindst 40%, og samtidigt har faste omkostninger for 25.000 pr. kvartal, anbefaler vi at du ringer til din økonomikonsulent og får en snak om ordningen.

Genåbning af din virksomhed - arbejdsfordeling

Er du i gang med en genåbning af din virksomhed eller oplever du en ordrenedgang, der gør det vanskeligt at holde alle medarbejdere beskæftiget, så skal du være opmærksom på muligheden for arbejdsfordeling.

Arbejdsfordelingsordningen gør det muligt at nedsætte arbejdstiden i en periode, uden at de berørte medarbejdere afskediges, fx i perioder med manglende ordretilgang.

Under en arbejdsfordeling vil det være muligt for medarbejderne, at modtage supplerende dagpenge i de perioder, hvor de går hjemme pga. nedsat arbejdstid. Som følge af COVID-19 er ordningen gjort mere fleksibel, så du hurtigere kan tilpasse din virksomhed til den aktuelle situation. Samtidig er ordningen blevet så smidig, at det er blevet muligt for dig at skifte mellem typerne af arbejdsfordeling. Vil du høre mere om ordningen og dens muligheder, kan du kontakte socialkonsulent Mette Neist på 9624 2424.

Muligvis mere hjælp på vej

  • Der er pt. flere forhandlinger i gang om yderligere hjælp til erhvervslivet
  • Der er ligeledes forhandlinger om yderligere åbning af samfundet.

For yderligere information om ovenstående hjælpepakker, kan du læse mere på www.landbonord.dk/covid19, eller på www.virkomhedsguiden.dk, hvor der jævnligt sker opdateringer.








Kontakt