Forretningsorienteret Business Controller med kompetencer indenfor BI
Har du en god forståelse for, hvad der skaber værdi i en forretning? Og brænder du for at omsætte data til værdifulde og konkrete forretningstiltag? Så søger Agillix nu en analytisk og forretningsorienteret Excel- og Power BI specialist som business controller til vores interne økonomiafdeling.
Om jobbet
Som business controller i Agillix får du en selvstændig rolle med mulighed for at bidrage til udviklingen og implementeringen af datadrevne løsninger. Du vil være en central aktør i vores forestående opgradering af ERP-system. Du vil få ansvaret for genopbygning og gentænkning af vores BI-værktøjer og -strukturer i forbindelse med vores gennemførte fusion, med særligt fokus på opbygning i Power BI.
Fusionen har styrket vores organisation og skabt nye muligheder for optimering og vækst. Din rolle vil være afgørende i at sikre, at vi udnytter dette potentiale bedst muligt gennem databaseret tilgang. Du skal derfor også være indstillet på at arbejde både i Aalborg og Brønderslev, hvilket giver dig en unik mulighed for at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af lokationer og bidrage til forretningsoptimering på tværs af vores samlede organisation.
Dine arbejdsopgaver vil derudover bestå af:
- At datamodellere og rapportere via Excel, herunder PowerQuery & PowerPivot
- At udvikle og vedligeholde SQL Queries
- At videreudvikle og vedligeholde ledelsesinformation, med fokus på konvertering fra Targit til Power BI
- At være superbruger på vores digitale platforme for ERP
- At opsætte og udvikle BI løsninger og datamodeller i Power BI
- At deltage i optimering af forretningsgange og processer
- At deltage i planlægning og gennemførsel af budgetprocedurer og forecasting
- At deltage i lønprocesser, herunder generering af relevant vurderingsgrundlag
Som ansat i Agillix
Får du mulighed for at samarbejde med over 450 kompetente kolleger på tværs af fem lokationer i en uformel og dynamisk arbejdskultur. Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder, hvor du kan medvirke til at forme dine egne arbejdsopgaver og bidrage til vores fælles succes.
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse, fx HD, cand.merc eller lignende, og at du brænder for økonomistyring og forretningsdrift. Du har minimum et par års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet indgående med Business Intelligence (BI), dataanalyse og rapportering. Du har erfaring med Excel og BI-værktøjer, og det er en fordel, hvis du har arbejdet med specifikke BI-løsninger som Power BI og Targit eller har en stærk motivation for at lære om det.
Din erfaring med opbygning af rapportering i Power BI er en vigtig del af din profil, og du er en dygtig selvkørende analytiker, der kan tage ansvar for deadlines.
Send os din ansøgning
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så send os dit CV og ansøgning snarest – Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til koncernregnskabschef, Dorte U. Pedersen på tlf.: 21212770 eller Head of Talent Acquisition, Karoline Kjærager Thomsen på tlf. 21212677.