Revisor i Agillix
– Tag din erfaring og udvikling til nye højder
Er du nået til et punkt i din karriere, hvor du tænker: "Jeg har brug for udfordringer og et miljø, hvor jeg kan udvikle mig videre" og derfor overvejer om, det er tid til at finde nye veje?
Så er dette din chance for at tage næste skridt! Med din erfaring inden for revision får du som revisor i Agillix, muligheden for at udnytte og udvide dine færdigheder med fokus på SMV-segmentet bredt indenfor alle erhverv.
Din rolle fra dag ét
Fra starten vil du få ansvar for din egen kundeportefølje og arbejde med:
- Udarbejdelse årsrapporter og regnskaber for personlige virksomheder og selskaber
- Selskabsbeskatning og virksomhedsordningen
- Økonomisk rådgivning og sparring
Du udfører et grundigt benarbejde og præcis dokumentation, hvor du gennemgår regnskabet i detaljer og afdækker muligheder for optimering. Dit arbejde giver kunderne sikkerhed for, at deres økonomi er på rette spor og i overensstemmelse med gældende regler, og det sikrer, at de får mest muligt ud af deres økonomiske situation.
Din udvikling hos os
I løbet af de første måneder vil du samarbejde tæt med dine kollegaer, så du kommer godt fra start. Du vil hurtigt opleve, at din medbragte viden skaber værdi for både dine kunder og kollegaer.
Efter seks måneder har du fordybet dig i dit felt og opnået en dybere forståelse af de områder, du arbejder med. Du er nået igennem foråret, men du har oplevet, at selvom der har været sæson, har der fortsat været fokus på din trivsel og balancen mellem arbejde og fritid.
Efter 12 måneder har du have oparbejdet en solid indsigt i kundernes behov og kan nu forfine dine kompetencer inden for de områder, der interesserer dig mest. Du er blevet bekræftet i, at der ikke er et pres fra andre om en specifik vej, du skal gå, men i stedet plads til at dygtiggøre sig i sit eget tempo.
Vi støtter op om din udvikling i takt med dine ønsker og behov, og vi sætter stor pris på det værdifulde arbejde, der ligger i din rolle.
Sidst men ikke mindst
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring som revisor eller revisorassistent, og at du derfor allerede mestrer områder som skat, regnskaber og er vant til arbejde tæt sammen med kunder.
Agillix får du en fleksibel og selvstændig rolle, hvor vi ikke går på kompromis med balancen mellem arbejde og fritid. Vi har en flad struktur og et stærkt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at opnå de bedste resultater.
Hos os handler det nemlig ikke kun om tal; det handler om at hjælpe virksomheder med at vokse, navigere i komplekse beslutninger og skabe langvarig succes. Samtidig lægger vi stor vægt på at kunne tilbyde en fantastisk arbejdsplads, hvor vi investerer i onboarding, trivsel og udvikling.
Sidder du tilbage med en spirende lyst til at blive en del af vores team, så tøv ikke med at søge jobbet. Vi fjerner opslaget, når vi har fundet vores nye kollega.
Du er også velkommen til at kontakte Henrik Rasmussen på tlf.: 96351231 eller rekrutteringspartner Karoline K. Thomsen på tlf.: 21212677, hvis du har spørgsmål.