Nyheder forening

LandboNord takkede formand efter 14 år på posten

Skrevet af Peter Küster Nielsen | Mar 24, 2023 12:20:42 AM

Der var stående klapsalver til LandboNords formand gennem 14 år, Niels Vestergaard Salling, da han afsluttede årets generalforsamling. Niels var en blandt flere, som blev hyldet for deres indsats i LandboNord. De andre bestyrelsesmedlemmer, som nu træder ud af bestyrelsen, var: Lars Mellemkjær, Niels Pedersen Qvist og Kasper Thing Andreasen. 

Da Niels Vestergaard Salling ikke ønskede genvalg til pladsen i bestyrelsen, så valgte forsamlingen i stedet Torben Farum og som suppleant Jesper Kraglund Jensen. Hvem der kommer til at udgøre det nye formandskab i LandboNord, vil blive besluttet i næste uge, hvor den nye bestyrelse bliver konstitueret. 

Torben Farum takkede Niels Vestergaard Salling for indsatsen gennem 14 år som formand i LandboNord.

Lars Mellemkjær

Niels Pedersen Qvist

Kasper Thing Andreasen 

Adm. direktør Uffe Bertelsen fremlagde årsresultatet for LandboNord, der blandt andet viser en rekordomsætning på hele 166,3 mio. kr og et solidt resultat før skat på 10 mio. kr.