Forening

Landbruget går fortsat IKKE ind for en CO2-afgift

Hvis man læser dagens nyheder, kan man få indtrykket af, at Landbrug & Fødevarer har ændret holdning og nu går ind for en CO2-afgift.

Landbruget går fortsat IKKE ind for en CO2-afgift

Hvis man læser dagens nyheder, kan man få indtrykket af, at Landbrug & Fødevarer har ændret holdning og nu går ind for en CO2-afgift. Det er ikke tilfældet, vi har ikke ændret holdning, men udviklingen i de politiske forhandlinger på Christiansborg gør, at vi gerne vil snakke med politikerne om en CO2-afgift.


Det gør vi fordi, vi skal ind til bordet for at påvirke politikernes holdning. Sandheden er nemlig, at 154 ud af 179 af de nyvalgte politikere går ind for en CO2-afgift. Derfor er det vigtigt, at vi får sendt et signal om, at vi vil spille ind på klimadagsordenen. En total afvisning fra vores side af, at vi ikke vil give os, og en mulighed for at få forklaret politikerne, at en CO2-afgift er et dødsstød til landbruget.


Vores dagsorden er fortsat at et indgreb ikke er nødvendigt, og at vi selv kan nå de 5 mio. tons uden en afgift. At vi skal udvikle dansk landbrug og ikke afvikle det. At en positiv dagsorden er nødvendig, hvis landbruget skal omstille sig, og det er de fleste partier med på. Så der er masser af positive ting i den grønne omstilling for os, idet 70% af danskerne forsat ønsker et dansk landbrug, og dermed ønsker de fleste politikere det også.
Men det er nødvendigt, at vi kommer med ind til forhandlingsvogn og kan spille ind til de forhandlinger, der pågår imellem S, V, R, C, M, Liberal alliance og SF. Således at flest mulige af vores egne synspunkter kommer med ind til bordet, så vi får det bedst mulige udgangspunkt i den grønne omstilling. Vi har en fremtid som erhverv, en god fremtid, men der er nogle forandringer på vejen, som også rammer resten af samfundet.


Hvorfor melder vi det ud nu?
Det skyldes, at Nye Borgerlige, Alternativet og Enhedslisten blev smidt ud af forhandlingerne i går og Mette F. meddelte, at der så ud til, at der nu er mulighed for at lave en regering hen over midten. Desuden sagde hun, at der kun er plads i forhandlinger til partier, der vil være med i eller støtte en regering hen over midten.