Rådgivning

Anders Søgaard bliver ordstyrer til LandboNords Landbrugskonference

Det er en særdeles erfaren og kompetent ordstyrer, som har sagt ja til at sikre et godt flow, når LandboNord afholder Landbrugskonference i Vrå.

200001528 Landbrugskonferencen 2023 - Hubspot Artikel Anders Søgaard

Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Anders Søgaard er opvokset på et deltidslandbrug ved Holbæk, og har altid haft et stort netværk i landbruget. Anders Søgaard er især kendt for at have en god forståelse for hvor erhvervet befinder sig, og hvor det er på vej hen. I rollen som ordstyrer er han kendt for at besidde en evne til at sætte gang i en god debat, men også styre den med hård hånd, så der kan blive plads til alle, der gerne vil komme med deres bidrag til debatten. Derfor er vi glade for, at Anders har sagt ja til at sikre et godt flow.

Det er bestemt ikke første gang, at Anders Søgaard er ordstyrer ved et større arrangement. Senest var det til klimadag i LandboNord, hvor der samtidig var verdenspremiere på landbrugets nye ESGreen Tool. Nordjyske landmænd kender måske også Anders i rollen som ordstyrer, når landets siddende minister for landbruget en gang imellem gæster Nordjylland sammen med formanden for Landbrug & Fødevarer.

Den havbiologuddannede Anders Søgaard har det meste af sin karriere arbejdet på Axelborg med en afstikker på ti år til Danmarks Radio, hvor han i perioden 1990-2000 arbejdede som landbrugsmedarbejder med aktuelle historier fra erhvervet.

Læs mere om Landbrugskonferencen 2023.

LANDBRUGSKONFERENCE 2023
LandboNord

LandboNord

mail@landbonord.dk