Den nuværende ordning, hvor nyetablerede landbrugere under 41 år har kunnet søge 1.100 kr./ha på max 90 ha/år i fem år, er frafaldet ved udgangen af 2022.
2022 var altså sidste år, du kunne søge under denne ordning, uanset om du har fået støtte for alle 5 år eller ej.
I 2023 vil en ny ordning træde i kraft i stedet, som kommer til at fungere som en engangsbetaling. Læs her om du er berettiget til at søge støtte i den nye ordning.Den nye støtteordning: ”Etableringsstøtte til unge landbrugere’’ bliver etableringsstøtten udbetalt som et tilskud én gang. Du kan søge den nye ordning fra 2023, hvis du opfylder støttebetingelserne, hvor de væsentligste ses i nedenstående skema. Din mulighed for at få støtte vurderes uafhængigt af, om du har fået tilskud i den nuværende ordning. Dog modregnes allerede modtaget støtte.
I skemaet herunder kan du se forskellen på tidligere støtteordning og den nye støtteordning.
Støtteordning frem til 2023 |
Ny støtteordning fra 2023 |
Støtten udbetales som et tillæg til grundbetalingen som et fast beløb pr. hektar (1.100 kr./ha). | En engangsudbetaling, men aktiviteten skal opretholdes i tre år efter udbetaling. |
Der kan højst udbetales støtte til 90 ha. | Der er intet krav til jord. Dog skal der ejes aktiver for det ansøgte beløb |
En gennemsnitlig ung landbruger modtager ca. 50.000 kr. i støtte årligt. |
Den unge landbruger, som har en deltidsbedrift, kan få et tilskud på (50.000 €) 372.500 kr. som bliver udbetalt på én gang, når etableringen er gennemført. Den unge landbruger, som har en heltidsbedrift, kan få et tilskud på (100.000 €) 745.000 kr. som bliver udbetalt på én gang, når etableringen er gennemført. |
Der kan opnås støtte i op til fem sammenhængende år. | Støtten kan også gives til unge landbrugere, der allerede har etableret sig på en bedrift siden 2019, forudsat at alle tilsagnskriterier nævnt ovenfor er opfyldt på ansøgningstidspunktet. |
Støtten kan gives til unge landbrugere, der: 1) ikke er over 40 år det år, de første gang søger om grundbetaling 2) er førstegangsetableret på en landbrugsbedrift inden for de seneste 5 år, som bedriftsleder for bedriften |
Støtten kan gives til unge landbrugere, der opfylder ordningens tilsagnskriterie på ansøgningstidspunktet såsom krav om uddannelse, bedriftslederskab, tidsforbrug og som ikke er fyldt 41 år på ansøgningstidspunktet |
Opdateret april 2023