Der bliver ikke tale om en egentlig skattereform her og nu, men der vil blive fremlagt forslag, som de deltagende partier i regeringen, tidligere har talt om i valgkampen hver især. Da regeringen må forventes at kunne opnå flertal for de forslag, den lægger frem, vil der både for lønmodtagere og erhvervsdrivende være en række skattelettelser.
Virkningstidspunktet for reduktionen kendes endnu ikke.
For virksomheder som generationsskiftes, nedsættes bo- og gaveafgiften fra 15% til 10%. Afgiften var tilbage i 2018 helt nede på 6%, men blev i 2019 igen forhøjet til 15%. Den nye SVM-regering har valgt en middelvej, og foreslår nu en afgift på 10%. Den reducerede afgift skal alene gælde ved generationsskifter af aktive erhvervsvirksomheder, hvor en del af overdragelsen sker ved gave. Virkningstidspunktet kendes endnu ikke, men der kan være god grund til at afvente lovforslaget før man igangsætter en overdragelse ved delvis gave, hvor afgiften i dag skal betales med 15%.