Ordblindhed kan være en udfordring i mange arbejdssituationer. Det kan påvirke alt fra arbejdshastighed til sikkerhedskritiske opgaver. Men der er heldigvis hjælp at hente. Hvis du eller en af dine ansatte har problemer med at læse, skrive eller stave, er der mulighed for at søge om hjælpemidler, der kan gøre en stor forskel i hverdagen.
Hjælpemidler kan være alt fra oplæsningssoftware til hjælp med at forstå arbejdsbeskrivelser, manualer eller udfyldning af skemaer. For ordblinde og personer med læse- og stavevanskeligheder findes der it-hjælpemidler, som kan lette arbejdet og gøre det mere effektivt.
Hvis du er interesseret i at give dig selv eller dine medarbejdere de bedste betingelser for at udføre arbejdet – også dem, der kæmper med ordblindhed, så kan du høre mere om mulighederne ved at kontakte LandboNords socialkonsulent Mette Neist. Hun kan guide dig i retning af de rette værktøjer, så alle kan bidrage fuldt ud og måske arbejde mere effektivt på trods af ordblindhed.
Opdateret juni 2024