Nyheder rådgivning

Sidste udkald for familieoverdragelser af sommerhus eller ejerlejlighed

Skrevet af Jens Chr. Obel | Aug 23, 2023 2:38:53 PM

Hvis du tidligere har overvejet en familieoverdragelse af et sommerhus eller ejerlejlighed til børn, kan der være store besparelser at hente, hvis det sker inden 2020-vurderingen modtages. Sker overdragelsen inden 2020-vurderingen modtages, kan det ske til +/-15 % af den offentlige vurdering.

I LandboNord SkatteRådgivning forventer vi, at 2020-vurderingen vil være højere, end den vurdering, der gælder nu, og at det derfor vil være fordelagtigt at foretage en overdragelse nu.

Ved en overdragelse til den offentlige vurdering +/- 15%, kan væsentlige formueværdier gives videre til den næste generation skatte- og afgiftsfrit. Desuden florerer der ubekræftede rygter om, at reglen om overdragelse af ejendomme til børn kan blive udsat for politisk pres. Vi tror dog på, at reglerne vil være gældende i lang tid endnu, men man kan aldrig vide.  

Hvis du vil vide mere, så kontakt os på LandboNords hovednummer 9624 2424

Opdateret august 2023