KVÆGSTALDEN

Fodring i sommervarmen

2.7.2.3 Kvægstalden (Fodring i sommervarmen)

Varmestress hos køerne

Med det kommende lunere vejr i vente bør alle mælkeproducenter være ekstra opmærksomme på at observere om varmestress optræder hos køerne.

Allerede ved 20-22 grader i stalden kan varmestress optræde, og hvis foderet samtidig tager varme, så er det en dobbelt negativ effekt på foderoptag og ydelse. Ved høj luftfugtighed stiger risikoen for varmestress.

Se THI indekset her for, hvornår man skal være særlig opmærksom på indikationer på varmestress.
Varmestress
Tabellen er uddrag fra LandbrugsInfo.dk

Køerne skal bruge energi på at komme af med det varme som nedbrydningen af især grovfoder genererer og ved øget luftfugtighed falder koens evne til at komme af med overskudsvarme. Så når de omgivende temperaturer stiger til over 20 grader ved høj luftfugtighed, skal koen til at bruge ekstra ressourcer på at komme af med varmen og her er koens eneste mulighed for at slippe af med overskudsvarmen at sænke vomomsætningen, og det gør hun ved at reducere foderoptaget og mælkeydelsen.

Årsagen til faldet i foderoptagelsen er, at koen øger blodgennemstrømningen i hudoverfladen, for at kunne svede mere. Samtidig nedsættes blodgennemstrømningen til vommen, hvorved foderet omsættes langsommere og dermed falder foderoptagelsen.

Generelt rammer varmestress først hos højtydende køer pga. deres øgede vomomsætning, så jo højere mælkeydelse jo lavere temperaturer før koen udfordres. Små racer er mere varmetolerante end stor race. Det er fordi at jo mindre koen er kropsvægtsmæssigt relativt til overfladearealet jo nemmere er det at komme af med varmen.

Nogle af de udfordringer varmestress kan give er

  • Fald i fedtprocent
  • Tab af salte og mineraler
  • Ydelsestab
  • Flere yverbetændelser
  • Færre besøg i malkerobotten

Tips til reduktion af varmestress

I varmen er især de højtydende køer udsatte, og det kan gå udover foderoptag og ydelsen - men også yver-, klovsundhed, og reproduktion kan blive påvirket af sommervarmen. Varme er bare ikke noget hit hos køerne! Se efter ændret adfærd hos køerne.

Synlige tegn på varmestress

  • Dovne/dvaske køer
  • Søger skygge/brise
  • Hurtig vejrtrækning
  • Taber spyt/savler
  • Drikker mere

Afkøl køerne med luft og vand

Et effektivt middel mod varmestress er øget luftcirkulation i stalden og overbrusning af køerne med vand.

Har du sat ventilatorer op, og sidder de rigtigt? Det er især vigtigt med god luftcirkulation på steder, hvor køerne kan komme til at stå tæt f.eks. på opsamlingspladsen og ved gangarealet bag foderbordet.

Har du en stald med net i siderne, så tjek om nettet er lukket af støv eller skidt. Så bør nettet støves af, da luftindstrømningen ellers falder hurtigt.

Et overbrusningsanlæg eller lignende kan med fordel sættes op i tilknytning til ventilatorerne, så der kan blæses koldt, vandforstøvet luft ned over køerne.

En relativt nem og billig hér og nu løsning kan være havevandere eller drypslanger på taget. Det kan sænke temperaturen nogle grader.

Sørg for rigeligt med koldt vand

En varmestresset ko drikker op til den dobbelte mængde vand. Så gå drikkekar og kopper efter, og sørg for at vandflowet er tilstrækkeligt til at kunne dække alle køers behov for vand.

Er der tilstrækkelig plads ved drikkekarrene? Der skal være mindst 10 cm vandkar pr. ko. Overvej om der er behov for at opsætte ekstra vandkar. Det kan f.eks. være ved udgangen fra malkestalden, så koen kan gå direkte hen og drikke efter malkning.

Afskærm lysplader i taget

Lysplader kan generere rigtig meget varme på en varm sommerdag. Her kan lyspladerne med fordel afskærmes ved at hæfte f.eks. lystæt, hvidt plast på åsene ved lyspladerne, så der gives mere skygge. Eller man kan kalke pladerne.

Optimer underlaget

Dybstrøelse afgiver i sig selv meget varme, mens sand virker mere afkølende på de varme dage. Højdrægtige kælvekvier og goldkøer som i forvejen ofte er besværede af de mange ekstra kilo fra kalv, fostervand m.v. tilbringer tit de sidste par uger inden kælvning i dybstrøelse. Dette presser dem ekstra meget på varme dage.

Derfor bør der muges ud mindst hver 2. uge for at mindske varmepåvirkningen som kommer fra dybstrøelsen. Eller som minimum skifte dybstrøelsesmåtten ud forud for en meget varm periode.

Reducer koantallet på opsamlingspladsen

Antallet af køer, der er på opsamlingspladsen samtidigt, bør mindskes.

Ved foderbordet skal man være ekstra opmærksom på, at der altid er frisk og appetitligt foder, så køerne ikke stimler sammen ved udfodring. Det gælder ikke mindst i stalde med reduceret foderbord.

Høj fodereffektivitet starter i kælvningsafdelingen, og netop nu kræver denne ekstra fokus.

Vi ved at, at der i goldko-/kælvningsafdelingen er særligt 2 parametre, som er vigtige for den succesfulde opstart af laktation:
1 STOR ædeplads pr. ko og m2/ko. Forsøg og viden fra praksis viser, at bredden af ædepladsen de sidste 3 uger for kælvning har stor betydning for ydelsen i den efterfølgende laktation. Jo større ædepladsbredde, jo højere ydelse. Definitionen på 1 stor ædeplads pr. ko er 80 cm ved stor race og 75 cm for jersey, både ved opstaldning i sengebåseafsnit og i fælles dybstrøelsesbokse.

Anbefalingen for plads i fælles dybstrøelsesbokse, i den sidste del af drægtigheden, er minimum 10 m2 pr. ko for stor race og 8 m2 pr. ko for jersey. God plads minimerer stress, og gør det nemmere at opretholde en god hygiejne i boksen. Så giv dig tid til et tjek af forholdene for dine allervigtigste køer.

Og når du er ved at se på det, så husk at kælvekvierne har et markant lavere tørstofoptag de sidste 3 uger inden kælvning, når de er opstaldet sammen med goldkøer. Så måske holdopdeling er er fordel?

Fokus på goldkøerne i varmen

Vågnede du også op her til morgen badet i sved? Sommeren er over os, og i kælvningsafdelingen kommer det ofte til udtryk i form af alt for varme dybstrøelsesmåtter og stillestående luft hen over dem. Det giver udslag i en lavere fodereffektivitet for køerne, da de får varmestress. De æder og drikker for lidt, og dermed er barren for et lavere foderoptag i opstart af laktation sat. Mug ud hver 14. dag i disse områder, eller når temperaturen i måtten overstiger 35 grader. Er der risiko for udskridning, så brug sand i bunden af boksene.

De senere år har vist, at ventilation har en afgørende betydning, der er mange forskellige muligheder, og hér blot et eksempel:
Før landmanden fik sat denne ventilator op ved goldkøerne sidste sommer, var der meget varmt og stillestående luft i køernes hvileareal, og i sensommeren manglende ydelse på de køer, der kælvede ind hen over sommer.

Hvor meget vand drikker en goldko i den sidste del af drægtigheden? Mit bud er 50 l pr. ko om dagen. Det kræver mere end den ene vandkop, jeg ofte ser i fælleskælvningsbokse. Flere drikkesteder er nødvendigt, og allerbedst et lille vandkar der kan tømmes ofte. Ja, jeg er bevidst om at dybstrøelse og vandkar kræver gode løsninger, men de findes.

Alle gode tiltag skal sættes i værk nu, da vi hen over sommeren sætter baren for ydelsen det kommende år. Tænk ikke nødvendigvis i store forkromede løsninger, men slip kreativiteten løs og find de simple, men solide løsninger frem.

Udluftning_kostalden
GRATIS PDF GUIDE

Curabitur quis rhoncus

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Donec vel nisi scelerisque, faucibus turpis eget.

newsletter-form

Få tilsendt 10 gode råde om lorem ipsum dolor

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Semper neque enim rhoncus vestibulum at maecenas. Ut sociis dignissim.

Har du brug for hjælp? – så kontakt vores team

Betina Amdisen Røjen

Betina Amdisen Røjen

Fagchef Kvæg
Kristina Krogh Jensen

Kristina Krogh Jensen

Kvægrådgiver
Søgningen gav intet resultat

Seneste nyt

LandboNord har etableret hele 146 km faunastriber

LandboNord har etableret hele 146 km faunastriber

De nordjyske landmænd og lodsejere har gennem LandboNord etableret hele 146 km faunastriber rundt på deres marker. Det er rekord for Landbo...

Til dig der vil flytte rundt på dine vinterafgrøder

Til dig der vil flytte rundt på dine vinterafgrøder

I den travle høsttid hvor der skal høstes og planlægges næste års vintersæd og raps, skal efterafgrøderne også etableres senest den 20. aug...

Få lavet en god byttehandel på foder og korn

Få lavet en god byttehandel på foder og korn

Høsten er højsæson for byttehandler med foder og korn. Markedet er ustabilt, og vi ser igen i år store forskelle på de fodertilbud, som lan...