Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Besætninger med fintformalet foder i foderet tjener mere 02-03-2018

Besætninger med fintformalet foder i foderet tjener mere

Mange besætninger har et uudnyttet indtjeningspotentiale, fordi deres foder ikke er formalet fint nok. Formålet med formalingen er, at grisen kan udnytte så meget energi fra kornet som muligt. Proteinråvarerne skal også formales, så de kan blive optimalt udnyttet.

For at gøre det nemt og hurtigt at udtage en formalingsprøve af kornet, anbefales det at lave en manuel anordning. Det kunne for eksempel være en klapkasse, som bliver monteret på transportvejen mellem møllen og blander.

Når du skal sammenligne resultater af formalingsgrader med andre, skal du sammenligne resultater inden for samme sigtemetode. Du kan ikke sammenligne tørsigtning med vådsigtning, eller volumenaflæsning med resultater, som er fremkommet ved at veje fraktionerne. Om du skal veje fraktionerne fra tørsigtningen eller ej, er en smagssag. Uanset hvad du gør, skal du styre efter, at kornet skal slås i stykker, så det kan blive fordøjet optimalt i grisen. Fin formaling af korn betaler sig.

Det er ikke ualmindeligt at forbedre foderforbruget med 0,1 FEsv pr. kg tilvækst ved at formale foderet finere. Det bliver hurtigt 4 kr. pr. smågris eller 11-12 kr. pr. slagtesvin i øget indtjening. Så der er indtjening at gå efter ved at formale foderet finere. Når der er tale om foder til søer og polte er målet en lav score på mavesårsindekset.

Kontakt LandboNord SvineRådgivning for at få hjælp til at finde det rette niveau i din besætning mellem høj udnyttelse af foderet og en god mavesundhed. Læs også mere om emnet i Hyo Marts 2018.








Kontakt