Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Brønderslev Kommune påbegynder tjek af §3 arealer 10-07-2015

Brønderslev Kommune påbegynder tjek af §3 arealer

Brønderslev Kommune påbegynder i juni måned i år en samlet registrering af kommunens beskyttede naturtyper. Dette er en del af den aftale Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet indgik i november 2010, hvor landets kommuner har påtaget sig opgaven at vedligeholde registreringen af alle de beskyttede naturtyper.

I år starter feltregistreringen af de beskyttede naturtyper omkring Dronninglund, og registreringen forventes at fortsætte i årene fremover. Man kan gå ind på kommunens kortside og se, hvor registreringen vil foregå.

Registreringen vil foregå ved hjælp af luftfototolkning og feltbesigtigelser af naturtyperne. Det drejer sig om de naturtyper, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Hvis du møder en person i gummistøvler på din grund, med næsen i jorden, kan det være en af kommunens medarbejdere, der er ude og botanisere.

Feltregistreringen af beskyttede naturtyper forventes at lette sagsbehandlingen i kommunen fremover, og de indsamlede data bliver på sigt lagt op på Danmarks Miljøportal: http://miljoeportal.dk/

Den vejledende registrering af beskyttet natur kan du også finde på Brønderslev Kommunes hjemmeside www.bronderslev.dk under Natur, miljø og energi. Her kan du også se, hvor kommunen planlægger at foretage dette års besigtigelser.

Er der spørgsmål til registreringen er du velkommen til at kontakte Naturgruppen i Brønderslev Kommune på Tlf 99454545 eller på mail på Raadhus@99454545.dk

Kontakt LandboNords MiljøRådgivning

Har du spørgsmål til dine §3 arealer, er du altid velkommen til at kontakte LandboNords MiljøRådgivning på 9624 2424.








Kontakt